Bymidten blomstrer

Bymidten blomstrer

Ros til forbrugere i Hornsherred: Alle forretninger er udlejet i Bymidten
i Skibby.

SKIBBY: Det er ikke ofte, man hører om et center i vækst, fortæller Henning Jørgensen, der er direktør for Ejendomsselskabet Skibby Hovedgade. 

– Men det er det, vi har i Skibby. Vi har det dog kun, fordi folk i Hornsherred støtter den lokale handel. Det er et hårdt liv at være detailhandler, så det kræver opbakning at blive ved. 

– De enkelte forretninger yder en kæmpe indsats og giver en god betjening og service, som man ikke finder ret mange andre steder. Og så er det jo hele tiden op til forbrugerne, om det skal fortsætte og udvikles, så Skibby fortsat kan tilbyde en stor og varieret detailhandel.

Bymidten i Skibby har mange attraktive butikker: En Netto med det nyeste koncept og personlig betjening, Meny med en dynamisk købmand og medarbejdere der vil kunderne, et apotek hvor man kan køre helt til døren og Matas som ressourcestærk nabo. For bare at nævne et par stykker. 

Nye butikker
Henning Jørgensen fortæller, at alle forretninger er udlejet, og at de nyeste ændringer i Bymidten er ved at falde på plads: 

– Efter Vejdirektoratet har lukket broudstillingen, er der blevet plads til en betragtelig udvidelse af Thai Hot Chili og til herresalonen City Clip, der drives af en ung, charmerende frisør.

Derudover kommer der snart en helt ny sydfacade med et lejemål på 250 m2, som også er udlejet. 

Profil Optik får 1. marts selskab af “Sund Hørelse” og Fjordrejser, og så bliver der igen plads til Skibby Aktive for Fjordlandet, der får eget lokale. 

Det er svært for Henning Jørgensen at skjule sin begejstring. For der er stor efterspørgsel efter mindre lejemål fra lejere, der gerne vil være en del af Bymidtens handelsmæssige fællesskab. 

– Den store og varierede detailhandel i Skibby er selvfølgelig kunderne i Hornsherreds fortjeneste. Forhåbentlig bliver de ved at bakke op, så vi bevarer og udvikler Hornsherreds muligheder.

Andre artikler fra denne uge

Julen i Olivias Have


JÆGERSPRIS: Torsdag 12. december blev beboerne i Nordhusene Olivias Have budt på kaffe, julehonninghjerter, frugt og godter, mens snakken gik,

Læs mere »

Bidragsbillet er på vej


LEJRE KOMMUNE: Bidragsbilletten indeholder gebyr for rottebekæmpelse. Billetten udsendes 10. december 2024 og er til betaling 1. februar 2025. Gebyret

Læs mere »