Brug af kommunale lokaler

Brug af kommunale lokaler

På Fritidsudvalgets seneste møde – den 4. januar – blev der drøftet organisering af kommunens lokaler og de frivillige foreningers brug af disse.

Af Palle Bruselius

 

FREDERIKSSUND KOMMUNE: Forligspartierne er enige om, at alle kommunale lokaler som udgangspunkt skal stilles vederlagsfrit til rådighed for de frivillige foreninger.
Udvalget har ønsket, at administrationen skal fremlægge en samlet plan for organisering og drift af kulturhusene og eventuelle koblinger til bibliotekernes aktivitetstilbud.
Der er lagt op til en øget effektivisering på driften af kommunens kulturhuse – et beløb der vil ligge i omegnen af cirka en halv million kroner fra 2018. De penge, der hentes ind, skal bruges til at skabe endnu mere kultur for borgerne.
Forudsætningen er, at Fritidsudvalget i første halvår af 2017 vedtager en plan, der frigiver ressourcer til nye kulturaktiviteter i kommunen.

Definition på kulturhuse
For at kunne lave den samlede plan for organisering og drift af kulturhuse i kommunen, er der et klart behov for at få defineret, hvad der kan betragtes som kulturhuse, og hvad der skal rubriceres som foreningshuse.
Administrationen har anbefalet, at kulturhuse skal defineres som kommunale bygninger, hvor de væsentligste aktiviteter er af kulturel karakter.
Rejsestalden, Elværket og Kulturhuset Pyramiden skal betragtes som kulturhuse og vil derfor indgå i den samlede plan for organisering og drift af kulturhusene, som Byrådet har vedtaget.
Fritidsudvalget besluttede at administrationen skal udarbejde et notat, der beskriver vederlagsfrihed samt et notat, der beskriver økonomien for huse med kulturelle aktiviteter.
Foto: Rejsestalden

Andre artikler fra denne uge

Jul på Selsø Slot


SELSØ: 7. og 8. december omdannes Selsø Slot til et hyggeligt juleslot med varm gløgg og lune æbleskiver. Lokale kunsthåndværkere

Læs mere »