Byrådet har skrevet et brev til social- og indenrigsminister Astrid Krag, hvori de gør opmærksom på, at udspillet til en
ny udligningsreform rammer skævt. I brevet forklares det blandt andet, hvorfor Byrådet undrer sig over, at Frederikssund Kommune står til at skulle betale yderlige 45 millioner kroner om året i udligningssystemet.
FREDERIKSSUND KOMMUNE: Under overskriften ”Reform rammer skævt” har borgmester John Schmidt Andersen på vegne af Frederikssund Byråd skrevet nedenstående til Astrid Krag:
”Allerførst tak for, at regeringen har taget hul på en reform af det vanskelige spørgsmål om udligning. Det er der brug for.
Hidtil har Frederikssund Kommune årligt bidraget med netto cirka 100 millioner kroner til udligningssystemet. Vi bidrager således med cirka 190 millioner kroner til landsudligningen og har senest modtaget cirka 90 millioner kroner fra hovedstadsudligningen.
Frederikssund Kommune er en atypisk kommune i forhold til mange andre hovedstadskommuner. Vi er en geografisk stor kommune med både by og land og med ganske andre grundvilkår end mange andre hovedstadskommuner. Således kan langt hovedparten af vores nuværende tilskud fra hovedstadsudligningen henføres til et lavere skattegrundlag. Derfor er det særligt bekymrende for os, at regeringen foreslår hovedstadsudligningen fjernet.
Derudover er reformudspillets reduktion i udlændingepuljen og i udligningen af selskabsskat medvirkende til at stille Frederikssund Kommune markant dårligere end i dag.
Konsekvensen af dette udspil er et samlet minus i forhold til vores nuværende økonomi på cirka 45 millioner kroner årligt eller cirka 1000 kroner pr. borger.
Med regeringens egne ord fra pressemeddelelsen lægger man op til, at kommuner med vækst, tilflytning og gode skattegrundlag skal øge hjælpen til de kommuner, som af forskellige grunde har det svært. Samtidig skal der flyttes penge fra by til land og fra rig til fattig.
I forhold til vækst, tilflytning og skattegrundlag er Frederikssund Kommunes situation følgende: Siden kommunalreformen er vores befolkningstal steget gennemsnitligt med 119 personer årligt eller 0,26 procent årlig vækst, hvilket er lavt i forhold til mange andre kommuner i hovedstadsområdet.
Når man ser på beskatningsgrundlaget, gør det samme sig gældende. Her ligger Frederikssund Kommune i den laveste tredjedel i hovedstadsområdet.
Ser man på skatteprocenten, har Frederikssund Kommune den højeste udskrivningsprocent i hovedstadsområdet med 25,8 procent, hvilket er mere end 1,6 procentpoint over gennemsnittet.
Vi kan konstatere, at en række kommuner, der er bedre stillet end os på ovennævnte parametre, står til at modtage flere penge med reformen, mens Frederikssund Kommune står til et stort minus, hvilket naturligvis giver anledning til stor undren og utilfredshed.
Fredag den 31. januar modtog vi en liste fra ministeriet, hvoraf det fremgik, hvordan alle kommuner i landet bliver berørt af reformudspillet. Hvad vi derimod ikke kan læse er, hvordan man er kommet frem til disse tal. Hvordan ser mellemregningerne ud? Der tales blandt andet om et hovedstadstilskud som erstatning for hovedstadsudligningen – men hvordan beregnes det?
Med lavere vækst, lavere beskatningsgrundlag og høj udskrivningsprocent virker det ikke rimeligt, at regeringen kommer frem til, at Frederikssund Kommune skal bidrage med yderligere 45 millioner kroner om året. Det er en meget besværlig opgave at forklare vores borgere, at vi nu skal aflevere endnu flere penge til kommuner, der på disse parametre klarer sig bedre end os.
Baseret på de store forskelle på kommunerne i hovedstadsområdet er det vanskeligt at se begrundelsen for at fjerne hovedstadsudligningen. Hovedstadsudligningen er en nødvendighed for en fælles vækst og et anstændigt serviceniveau.
Samtidig er det – på baggrund af det indtil nu fremlagte materiale – stadig vanskeligt for os at forstå parametrene bag regeringens udspil til udligningsreform.
I Frederikssund Byråd går vi grundlæggende ind for ideen om udligning. Og vi bidrager gerne. Men vi forventer også, at en ny reform af udligningssystemet bliver baseret på sagligt og fagligt objektive kriterier og bedst opnåelig udligning, så Danmark og hovedstadsområdet ikke skævvrides yderligere. Og vi forudsætter også, at der i forbindelse med en udligningsreform tilføres kommunerne tilstrækkeligt med økonomiske midler til, at velfærden kan sikres.
Vi håber med dette brev at have gjort ministeren opmærksom på nogle åbenlyse uhensigtsmæssigheder i det fremlagte forslag, og at denne viden må indgå i det videre arbejde med reformen”.
