Børn byggede robotter i Jægerspris

Børn byggede robotter i Jægerspris
Der var dyb koncentration,, da 20 børn og deres voksne mandag byggede og programmerede fede LEGO-robotter på Jægerspris bibliotek. Foto: Frederikssund Bibliotekerne

JÆGERSPRIS: Der var dyb koncentration, masser af grin og god læring, da 20 børn og deres voksne mandag byggede og programmerede fede LEGO-robotter på Jægerspris bibliotek. Tirsdag blev workshoppen gentaget i Slangerup for 20 andre børn.

Børnene i Jægerspris skulle bygge og programmere robotter. Til slut konkurrerede robotterne mod hinanden – for at se, hvem der havde bygget den stærkeste robot. I Slangerup skulle børnene bygge robotter, der kunne tegne kunstneriske streger.

De to workshops var en del af Frederikssund Bibliotekernes gratis sommerferietilbud til børn i kommunen. Bibliotekerne har også afholdt forfatterworkshop for børn i sommerferien og kører konkurrencen #julibøger for børn til og med 16. august.

Andre artikler fra denne uge

Ord over fjord


FREDERIKSSUND: Lørdag 14. september er du hermed inviteret til den helt gratis festival ORD over FJORD 2024 med forfattere, kunst,

Læs mere »