Bliver det en god dag for borgernes retssikkerhed

Bliver det en god dag for borgernes retssikkerhed

LÆSERBREV

Af Ole Peltola
Muslingevej 7, Jægerspris
Fjordlandslsten

Er der en begyndende åbning på vej?

Jeg synes at kunne fornemme en parathed hos borgmester Tina Tving Stauning (TTS) i forhold til at erkende, at der har været store problemer omkring kommunens sagsbehandlingssystemer på områderne omkring især voksenhandicapsager og børnesager.

Indenfor ovennævnte områder kender vi alle både til to taskeforceundersøgelsers benhårde konklu-sioner, samt til Ankestyrelsens lidet flatterende oversigter over antallet af fejlbehandlede sager i kommunen.

Og det er bestemt konklusioner og oversigter, som sætter vores kommune i dårligt lys.

På den baggrund vil jeg opfordre TTS til offentligt at erkende og undskylde, at kommunen har haft så store problemer med at levere fagligt velunderbyggede afgørelser indenfor kommunens fastsatte sagsbehandlingsfrister og kvalitetsstandarder.

Undskyldningerne bør især tilfalde de borgere, som har været berørt direkte af ovennævnte problematikker, for i flere af disse sager har det endog medført forøgede komplikationer.

Det vil afgjort være en kærkommen ændring, at en borgmester i denne kommune erkender, hvis kommunen igennem en længere periode har haft svært ved at gennemføre relevante udredninger med dertil hørende afgørelser og handleplaner indenfor gældende frister og standarder.

I alt for mange år har vi nemlig været vidner til en parodi på komiske Ali, når det forrige byråds- flertal forsøgte at nedtone kommunens problemer på disse områder.

Jeg ved, at kommunen allerede har vedtaget og har igangsat en handleplan for at undgå ovennævn-te problematikker i fremtiden.

Men efter at have læst Borgerrådgiverens sidste to beretninger, hvoraf det fremgår, at der har været alt for mange overskridelser af byrådets vedtagne sagsbehandlingsfrister samt manglende overhol-delse af noget så simpelt og grundliggende som notat- og journaliseringspligten fra medarbejdernes side, så er jeg bestemt ikke så sikker på, at de nye handleplaner bare uden videre løser problemerne.

Derfor foreslår jeg, at Borgerrådgiveren af Økonomiudvalget bliver tildelt opgaven omkring at sikre den uvildige kontrol og rapportering til det politiske system igennem implementeringsfasen – for ændringerne skal gennemføres med succes.

Ingen tvivl om, at erkendelse og ærlighed – fra både byrådet og forvaltningen – er de første skridt i forhold til at få opbygget troværdigheden til sagsbehandlingssystemet.

Derfor håber jeg, at en gryende kommunal ærlighed er første skridt i retning af, at TTS træder i karakter og får hanket op i kommunens sagsbehandlingssystem for at sikre borgernes retssikkerhed.

Andre artikler fra denne uge