FORBRUG: ”Black Friday” er den uformelle betegnelse for fredagen efter Thanksgiving i USA, det vil sige fredagen efter den fjerde torsdag i november.
Dagen har siden 2005 været den travleste indkøbsdag i USA.
Dagens navn stammer oprindeligt fra Philadelphia, hvor det blev brugt til at beskrive den voldsomme trafik af fodgængere og biler, som opstod dagen efter Thanksgiving.
I 2013 tog nogle danske webshops de indledende skridt til at indføre Black Friday i Danmark.
Det blev fulgt op året efter af flere danske butikker og varehuse, der brugte dagen til at promovere særlige tilbud.
I 2015 fik Black Friday for alvor sit gennembrud i Danmark og slog rekorden for største handelsdag nogensinde i dansk historie, hvis man måler på omsætning gennem Dankortet på en enkeltstående dag.
Lige siden, har Black Week i Danmark år efter år slået rekorder.
Kilde: Wikipedia