NATUREN: De danske kommuner kappes om at blive den vildeste naturkommune, og det er blevet populært som aldrig før at lade græsset gro i et forsøg på at øge biodiversiteten, især i og omkring byerne.
Men når det høje græs blomstrer, sender det store mængder pollen ud i luften, der kan være til gene for op mod en halv million danskere med græspollenallergi.
Derfor er Astma-Allergi Danmark og Danmarks Naturfredningsforening gået sammen om at opmuntre kommunerne til at blive ved med at fokusere på at øge biodiversiteten, men samtidig have allergikerne for øje.
For man gør ikke nødvendigvis naturen en tjeneste ved at lade græsset gro.
Når græsset dominerer, tager det ofte pladsen fra vores hjemmehørende blomster og urter, der er vigtige for især vilde bier og sommerfugle, lyder det fra seniorprojektleder Simon Leed Krøs fra Danmarks Naturfredningsforening.
– Kommunerne skal gøre mere end bare at lade græsset gro. Ensartede græsplæner bliver ikke til en vild blomstereng over-night ved bare at lade stå til. I virkeligheden handler det om at svække græsdominansen ved at fjerne materialet efter slåning – og det er helt afgørende, at det sker ude i kommunerne her til efteråret. Så får vi skabt plads til en større variation af vilde planter, der på sigt vil indfinde sig i takt med at græsset udpines. Samtidig letter vi livet for de mange danskere med græsallergi, siger han.
Græs i mange afskygninger
Græsallergi er den mest udbredte pollenallergi i Danmark, og under en procent af græspollen spredes mere end én kilometer fra moderplanten.
Derfor har lokal beplantning og vedligehold af græsarealer stor betydning for danskere med høfeber.
Der findes omkring 100 forskellige hjemmehørende græsarter i Danmark. Selvom de alle menes at have en påvirkning på pollenallergi, er nogle græsser markant mere allergifremkaldende end andre.
Højt græs er samtidig vigtig for eksempelvis en række sommerfuglelarver. Det handler med andre ord ikke om at komme alt græs til livs, men at minimere mængden og skabe et landskab, hvor græs i forskellige varianter står side om side med hjemmehørende blomster og urter.
Løsningen er ikke at slå græs hele tiden
Hvis man troede, at løsningen på græsallergien var at slå græsset hyppigt, må man tro om.
Man kan minimere mængden græspollen ved hyppig slåning, men plantesaften, der hvirvles op i luften under slåning, indeholder præcis de samme allergener som græspollen, der frigøres under blomstring i juni og juli måned.
Derfor er løsningen at begrænse græsset og i stedet skabe bedre vilkår for de vilde, hjemmehørende urter, der ikke kræver pleje og ofte foretrækker den mindre næringsfattige jord.
