SKIBBY: Groovedans for børn er en legende og sjov dansetime, hvor pædagog og underviser Gitte Ziebell lærer deltagerne en række nemme dansetrin.
Alle kan være med, når der danses funky dansehits, eller leges med at danse som afrikanske dyr.
Deltagerne danser i bare tæer eller skridsikre sokker, samt tøj, man frit kan bevæge sig i.
Arrangementet foregår tirsdag den 9. juli klokken 10.30 til 11.15 på Skibby Bibliotek, og er henvendt til børn mellem seks og otte år.
Det er gratis at deltage, blot man husker at tilmelde sig på bibliotekernes hjemmeside: www.bibliotekerne.frederikssund.dk eller på sit lokale bibliotek.