Betaling for motorcykler over Kronprinsesse Marys Bro

Betaling for motorcykler over Kronprinsesse Marys Bro

I efteråret 2021 bliver der fremsat lovforslag om, at der skal indføres betaling for motorcykler på forbindelsen. 

FREDERIKSSUND KOMMUNE: På www.fjordforbindelsen kan man læse om et kommende lovforslag, der skal begrænse motormotorcyklen-støjen over Kronprinsesse Marys Bro:

”. Motorcykler har siden åbningen af Fjordforbindelsen Frederikssund kørt gratis over Kronprinsesse Marys Bro. Fremover vil det også komme til at koste for motorcykler, når der fremsættes lovforslag i Folketinget i efteråret 2021”.

Det skriver Transportminister Benny Engelbrecht og folketingsmedlem Rasmus Stoklund i et debatindlæg på sn.dk. 

Den gratis passage har blandt andet medført, at broen er blevet en populær rute for motorcyklister, som kører ræs og dermed genererer støj for de omkringliggende naboer, men det skal nu være slut.

”- Alt for mange er generet af støj fra motorcykler på Kronprinsesses Marys Bro. De kører ræs. Og det skal vi have sat en stopper for. Derfor har vi besluttet, at der skal indføres betaling for motorcykler på broen,” skriver Transportminister Benny Engelbrecht og folketingsmedlem Rasmus Stoklund i debatindlægget”.

Derudover har Vejdirektoratet bygget støjskærme og udlagt støjreducerende slidlag, som skal være med til at reducere støj fra trafikken.

Andre artikler fra denne uge