Bestyrelser på plejehjem. Seniorboliger og botilbud

Bestyrelser på plejehjem. Seniorboliger og botilbud

Af Tom Lysgaard
Kirkevej 6, Jægerspris
KV 21 kandidat Venstre
 

Venstre vil som noget helt nyt indføre lokale bestyrelser på de kommunale plejehjem. Bestyrelserne skal sikre at beboerne, de pårørende, de frivillige samt de kommunale repræsentanter bliver inddraget. 

Bestyrelserne skal give større indsigt i samt indflydelse på beslutninger, som har betydning for beboernes hverdag på plejehjemmet.

Den enkelte bestyrelses samarbejde med ledelsen af plejehjemmet skal sikre at beboerne bliver mødt af en værdig ældrepleje med nærvær og omsorg.

Ambitionen om ”længst muligt i egen bolig” skal ikke være et fravalg af plejehjem, men derimod et tilvalg af den bedst egnede bolig for den ældre. Venstre arbejder for, at kommunen har et varieret tilbud af boliger, bl.a. til ældre, der ønsker at flytte fra en ofte mangeårig familiebolig.

Frederikssund Kommune har behov for flere seniorboliger og ældreegnede boliger, f.eks. med sociale fællesskaber så som seniorkollektiver (”oldekoller”).

Der er også behov for boliger med mulighed for særlig omsorg f.eks. i tilknytning til plejecentrene. Venstre vil skabe grundlaget via lokalplaner og via dialog med boligmarkedets aktører.

I Jægerspris vil jeg arbejde for, at vi får flere ældrevenlige boliger, og at vi får indført plejehjemsbestyrelser i vores lokalområde. 

Andre artikler fra denne uge