Bedre klima og mere natur

Bedre klima og mere natur

Af Hans Andersen
Kandidat for Venstre
Medlem af Frederikssund Byråd

 

Vi skal være en grøn og bæredygtig kommune for dig og din familie. Vi skal være CO2-neutrale. Og vi skal sammen med det lokale erhvervsliv, foreninger og organisationer gå foran med den grønne omstilling.’

Klimahandlingsplanen er vedtaget, og fremadrettet vil fire fuldtidsmedarbejdere sammen med de afsatte 73 mio. kr. bidrage til at gøre klimahandlingsplanen til virkelighed. Nu handler det om at sætte fart på de konkrete handlinger. 

Det handler om mindre affald, energioptimering af vores bygninger som fx skoler og børnehaver, så varmeforsyningen kan blive omlagt til fossilfri drift. Kommunens biler skal udskiftes til el-biler, og vi skal i samarbejde med private virksomheder have opsat langt flere ladestandere i vores kommune, så vi kan få mere grøn transport. 

Så skal vi sammen nyde naturen endnu mere i vores fantastiske kommune. Det kræver, at vi i fællesskab fortsat styrker biodiversiteten og beskytter vores skønne natur. 

Det skal lykkes, og i budgetaftalen for 2022 tager vi nye skridt i den retning med ekstra midler afsat til at styrke naturen. 

Andre artikler fra denne uge

Jul på Selsø Slot


SELSØ: 7. og 8. december omdannes Selsø Slot til et hyggeligt juleslot med varm gløgg og lune æbleskiver. Lokale kunsthåndværkere

Læs mere »