SKULDELEV: Søndag den 13. november klokken 12 åbnes dørene, og klokken 13 begynder de to gange ni spil.
– Vi glæder os til at byde alle vores trofaste deltagere – og flere til – velkommen til en festlig eftermiddag med massevis af præmier på bankoplader, lotteri, sidegevinster og indgangsbilletten, fortæller Nanny Kragh Mortensen fra Skuldelev-Selsø Multikulturforening.
– Priserne holder vi på det tidligere niveau. Alt er josteget, så vi vil gerne lave en lille lomme, hvor det er som de forrige år.
Så plader, lotteri, kaffe, æbleskiver, franskbrødsmadder, øl og vand koster det samme som sidste år.
Foreningen køber ænder, flæskestege og gavekurve til hovedpræmier og får så mange donationer af flinke erhvervsdrivende i Skuldelev, Skibby, Venslev, Gerlev, Lyngerup, Frederikssund m.m.
– De vil gerne støtte os i vores bestræbelser på at skabe en festlig og fornøjelig eftermiddag med præmier i massevis.
– Vi har bragt alt i orden og søgt Spillemyndigheden om lov. Så nu er der kun at glæde sig, siger Nanny Kragh Mortensen, der håber at se rigtig mange i Skuldelev Hallen søndag den 13. november.
Arkivfoto: Steen Westh