SKIBBY/JÆGERSPRIS: I løbet af maj og juni foretager Frederikssund Kommune reparation af asfalten på mange veje i kommunen.
Der benyttes den såkaldte remix-metode, som er en reparation af asfaltbelægningen ved at opvarme eksisterende asfaltbelægning og tilsætte nyt materiale.
Metoden med at opvarme eksisterende belægning skaber mindre røg og lugtgener.
Remix er slidstærkt og giver en god bæreevne. Samtidig er Remix miljøvenligt ved genbrug af eksisterende asfalt, en hurtig arbejdsgang med begrænset brug af ny asfalt, hvilket giver en bedre trafiksikkerhed, da der ikke skal køres gamle materialer væk.
Asfaltarbejdet udføres efter følgende plan:
Skibby fra den 5. maj til den 18. maj
• Manderupvej
• Marbækvej
• Blakke Møllevej
• Fagerholtvej, Ferslev
• Skuldelevvej, Skuldelev by og uden for byskiltet.
Jægerspris fra den 16. maj til den 25. maj
• Vinkelvej og Møllevej
• Landerslevvej
• Kulhusvej.