KIRKE HYLLINGE: I forbindelse med udgravningen til det nye Aktivitetscenter i Kirke Hyllinge er der i jorden på byggepladsen fundet et stykke af et gammel tag, som formentlig indeholder asbest. Det er nu ved at blive undersøgt.
Der er i nedrivningsarbejdet indvendigt også fundet spor af asbest. Dette er allerede håndteret efter de gældende sikkerhedsregler, og fragtes fra byggepladsen efter samme regler. Sporene er fundet ovenpå lofter og er derfor ikke i berøring med hallens aktivitetsområder.
Der bliver løbende taget prøver, herunder luftprøver, og Lejre Kommunes miljørådgiver vurderer, at arbejdet med asbest ikke udgør nogen fare. Det er altså fortsat trygt for store og små at færdes omkring både skole og byggeplads.
/TS