Årsmødet i Ældre Sagen Skibby i 2025

Årsmødet i Ældre Sagen Skibby i 2025
Årsmødet i Ældre Sagen Skibby kom vidt omkring. Blandt meget andet efterlyses besøgsvenner og yngre medlemmer til foreningen. Foto: Sverre Teilmann

Af Peter Kjeldsen

SKIBBY: 2024 blev det år, hvor det lykkedes os at få Herreværelset helt på plads.

49 medlemmer var mødt op, da Ældre Sagen fredag den 7. marts kl. 16 holdt årsmøde på Nyvej 7 B.

Bestyrelsens beretning blev fremlagt af formanden Kirsten Nørskov, der kunne berette at møderne i herreværelset i hele 2024 har været afholdt i lokaler i Sønderby Kultur- og Bryghus. Der er nu overtegnet og venteliste. Stor tak til Peter Kjeldsen og Benny Andersen samt Frede, som også har haft en hånd med at få gang i projektet.
Der var stor tak til både ledere og deltagere i to litteratur kredse, IT Cafe, to linedance hold, let motion, seniorbio, bowling, madklubben, mandeholdet i snedkerværkstedet, stolemotion, engelsk samtale, den hjælpende hånd, besøgsvenner, Danmark spiser sammen, tryghedsopkald, rejser, bisidderordningen, det velbesøgte månedlige bankospil samt vågetjenesten, som dækker hele kommunen. Vågetjenesten fik den 14. december 2023 i forbindelse med deres julefrokost overrakt Frederikssund prisen på kr. 2.500, tillykke.

Vi havde den 23. september en vellykket og overtegnet tur til Folketinget, som Susanne Betina Jørgensen også tog sig af og vi overvejer en ny tur. Lene Lindedam stod for en 3 dags tur til Hvidsten Kro og Regan Vest i oktober måned med 24 deltagere. En vellykket og historisk berigende tur.

Vi efterlyser besøgsvenner til demensramte i Skibby området.

Bjørn Elkær Andersen er vor webmaster samt redaktør af Det Sker. Stor tak for din indsats.

Også stor tak til John Mårtensen, som er layouter på vort lokale blad og til Lisbeth Hybel, som læser korrektur.

Koordinationsudvalget omtalte udvalgets og især formandens store arbejde ved samarbejdet med bl.a. kommunen, hvor Bente Christensen, Frederikssund repræsenterer alle lokalafdelinger i kommunen, nu over 12.000 medlemmer.

For fremtiden kunne vi ønske os et dameværelse, en som kunne stå for aktiviteter for demente som bor hjemme, samt yngre kræfter til bl.a. bestyrelsen. Men vigtigst af alt, at man og også fremover føler sig velkommen i Ældre Sagen.

En stor tak til alle i bestyrelsen for et stort arbejde og ikke mindst et godt samarbejde. Det er uvurderligt at have en bestyrelse, der fungerer så godt sammen.

Men, vi efterlyser yngre medlemmer, der vil gå ind i bestyrelsesarbejdet. Ellers risikerer vi, at vi ikke har en lokalafdeling af ÆS i Skibby. Vi er nu 1.941 medlemmer i 1.365 husstande. Hele kommunen 12.224 medlemmer.

På valg var: Kirsten Nørskov, Lise Lotte Due, Jørgen Jannerup samt Frede Vittrup Christensen, som ønsker at udtræde af bestyrelsen. Suppleanter: Anny Lorentzen, Anne-Grethe Adolfsen og Susanne Bettina Jørgensen.

Der blev uddelt 10 års nål til: Inge Askjær.

Efter årsmødet var der fællesspisning, og underholdning af Lotte Riisholt, som sikkert er kendt af de fleste deltagere.

Bestyrelsen har senere på et møde konstitueret sig således: Formand Peter Kjeldsen, næstformand Janne Elsborg, kasserer Benny Andersen, sekretær Inge Askjær, Gitte Svendsen, Jørgen Jannerup og Lise Lotte Due. Suppleanter: Susanne Bettina Jørgensen og Karen Bille.

Andre artikler fra denne uge

Hjem til mormor


Af journalist Tomas Skov KIRKE HYLLINGE: Zuzanne Nielsen åbnede Mormors Smørrebrød og Grill ved Rema 1000 i Kirke Hyllinge mandag

Læs mere »

Foredrag og fisketur


JÆGERSPRIS: Vil du gerne lære at fiske efter havørred? Rejsestalden har lavet et samarbejde med lystfisker Keld Juul Michaelsen med

Læs mere »