[vc_row][vc_column][vc_column_text]Formanden kunne se tilbage på en sæson, der har været båret igennem af vedholdenhed, opfindsomhed og tålmodig.
SKIBBY: 50 medlemmer var mødt op, da Ældre Sagen Skibby holdt årsmøde på Nyvej.
Betyrelsens beretning blev fremlagt af formanden Kirsten Nørskov, der fortalte om mange planlagte aktiviteter, hvoraf meget få har kunnet gennemføres uden løbende ændringer.
– De løbende aktiviteter har været båret igennem af de frivillige lederes vedholdenhed, opfindsomhed og tålmodighed. Alle de muligheder, der har været, er blev udnyttet, sagde hun.
Genvalg til alle
Ældre Sagen fastholder det store udbud af forskellige aktiviteter og har stadig planer om at oprette både et herreværelse og et dameværelse, så der er nye muligheder for de henved 1.800 medlemmer.
Alle syv medlemmer af bestyrelsen var på valg. Og da der ikke var andre opstillet, blev hele den nuværende bestyrelse genvalgt.
Esther Theilmann og Jørgen Mørkholdt fik hver en 20 års nål. Sverre Theilmann en 15 års nål og Inge Rasmussen og Evi Nielsen 10 års nåle.
Dagen sluttede med fællesspisning og musikalsk underholdning af Heine Mindstrup, og med plads til dans.
Bestyrelsen har konstitueret sig således: Kirsten Nørskov, formand, Frede Vittrup Christensen, næstformand, PR og pressekontakt, Benny Andersen, kasserer og banko, Inge Askjær, sekretær og vågetjenesten, Gitte Svendsen, besøgsvenner og spise sammen, Jørgen Jannerup, IT cafe og Lise Lotte Due, bisidder tjenesten og ældre-, social og sundhedspolitik. [/vc_column_text][vc_single_image image=”48020″ img_size=”800 × 533″][vc_single_image image=”48021″ img_size=”800 × 533″][/vc_column][/vc_row]