SKIBBY: Der er dansk drama i Skibby Kino 7.-12. marts kl. 19.30, hvor filmen ”Min evige sommer” bliver vist.
Den 15-årige Fanny og hendes forældre, Karin og Johan, er taget i sommerhus for at tilbringe sommeren dér, som de plejer. Men bag facaden af deres sædvanlige rutiner og traditioner lurer en uudtalt sorg – de ved, at det bliver Karins sidste sommer.
Forsigtigt forsøger familien at nyde nuet, så godt de kan, og langsomt begynder Fanny at se sin mor og sit eget liv i et nyt lys.
I filmens hovedroller ser vi Kaya Toft Loholt, Anders Mossling og Maria Rossing.