Bog om Skuldelev Kro på vej

Bog om Skuldelev Kro på vej
Skuldelev Kro, 1908. Foto: Frederikssund Lokalhistoriske Arkiver

Af journalist Tomas Skov

SKULDELEV: Der har været kro på grunden i Skuldelev siden 1778, og nu har trekløveret Anne Moore, Nanny K. Mortensen og Jan Dreisig sat sig for at forevige historien om Skuldelev Kro i bogform.

Bogens fokus vil være på tiden omkring Elin og Finn Dreisigs overtagelse af kroen i 1964 og årene fremefter. Som bekendt brændte kroen beklageligvis ned allerede i februar 1965. Men kroen blev genopbygget og fungerede med stor succes i mange år derefter.

Skæbnen ville, at Skuldelev Kro atter engang brændte ned 26. august 2014. Den gamle del af kroen, som overlevede branden, stod derefter tom i en årrække for til sidst at vige pladsen for Dagli’Brugsen, der åbnede i marts 2021.

Landskendt spisested
Tidligere slagtermester Jan Jensen skriver i Livets gang i Skuldelev-Selsø fra 1947, at ’Skuldelev Kro har altid været et samlingspunkt. I krosalen var der gymnastik, rejsebio en gang om måneden, danseundervisning og diverse fester, blandt andet Brugsens juletræ 4. juledag. Efter branden i 1965 blev den genopbygget, og ved den nye kromand Dreisigs dygtighed blev den et landskendt spisested med revy om sommeren.’
De tre forfattere til den kommende bog holder Åbent Hus i Skuldelev Hallen lørdag 5. april kl. 14, og de opfordrer alle med anekdoter, billeder eller arkivalier om kroen til at møde op.
Man vil i øvrigt kunne forudbestille bogen på dagen for 125,- kroner.
Man er også velkommen til at henvende sig telefonisk til forfatterne. Deres info er som følger:

Anne Moore: 26611629

Nanny K. Mortensen: 47520036

Jan Dreisig: 53834047

Andre artikler fra denne uge

Musik mellem fjordene


Musik mellem Fjordene åbner sæson 2025 med to kvindlige kunstnere. JÆGERSPRIS: Fredag 14. februar byder Musik mellem Fjordene igen på

Læs mere »