LEJRE KOMMUNE: Lejre Kommune har bevilget flere penge til idrætten i form af bedre vedligehold af fodboldbaner og fem millioner kroner til styrkelse af idrætten.
Fodboldbanerne tilføres ekstra økonomiske midler til drift på 250.000 kroner i 2024 og 2025 og 500.000 kroner årligt fra 2026. Det er ikke nok jvf. forvaltningens egne tal, og det opvejer ikke de 700.000 kroner, som driften blev reduceret med i 2019, men det er et skridt på vejen. Der laves forsøg med renovering af opvisningsbanen i Hvalsø, som ikke har kunne benyttes de sidste fire år.
Fem millioner kroner årligt til faciliteter fordelt med en million kroner til eksisterende og fire millioner kroner til nye faciliteter.
Lejre Kommune er nu nr. 85 for udgifter til sport og fritid på Indenrigs- og Social-ministeriets rangordning af de 98 kommuner i landet. Tidligere var Lejre Kommune nr. 92.
Aktiviteter
Kommende aktviteter i Lejre Idrætsunion:
26. januar: Idrætshædringer med uddeling af Lejre Idrætsunions Ungtrænerpris
1. april: Repræsentantskabsmøde
29. oktober: Idrætspolitisk vælgermøde
Kontingentstøtte
Man kan søge om kontingentstøtte til økonomisk udfordrede børn og unge på Lejre Idrætsunions website: https://lejreidraetsunion.dk/kontingentstoette/
/TS