I forlængelse af min klumme i uge 36 hvor jeg nævnte nogle lokaliteter i fjorden med forskellige kalde navne, et område mellem Jyllinge og Østby der kaldtes Jyderne, Jydehullet og Jydehovedet hvor jydeslaget i Roskilde Fjord eftersigende skulle have fundet sted. Det gjorde at jeg blev mere nysgerrig og undersøgte det nærmere.
De fleste fiskere i Roskilde Fjord fiskede med ålekroge og åleruser før 1871. Dog var der fra ældre tid været anvendt en gammel vodtype, nemlig pulsvoddet der var større end soppevoddet der blev trukket på bunden af to mand. Pulsvoddet krævede mere mandskab og op til tre både. Pulsvoddet var kendt på Limfjorden fra begyndelsen af 1500-tallet og blev indført på Roskilde Fjord omkring 1840. Det havde sit mærkelige navn, fordi man fra en båd pulsede i vandet med pulsekøller, som var stager med en tragtformet træklods med åbningen nedad. Disse klodser blev slået ned gennem vandoverfladen, hvorved der lød store brag, og samtidig sendte chokbølger mod havbunden. Denne pulsen skræmte ålen hen mod det udspændte vod. Det var altså en slags klapjagt til søs! Når der tilslut blev trukket sammen på vodlinerne, trak man i virkeligheden bådene gennem vandet hen mod vodposen som stod omtrent fast på bunden. Derfor affiskede man kun et mindre område af bunden. Selvom der blev fanget en del ål med pulsvod, var jo to tre både til at deles om udbyttet, så forfærdelig effektivt var det ikke. Der kom da også kun 10 pulsvod i brug på Roskilde Fjord. De fleste fiskere fiskede fra egen båd.
I juni 1871 indførte fiskere fra Harboøre imidlertid en ny og mere effektiv type vod, ankervoddet. I den vestlige del af Limfjorden, hvor Harboøre ligger, var ålefiskeriet blevet dårligt. Her havde fiskerne hørt, at det stadig var godt i Roskilde Fjord. De tog så toget til Roskilde medbringende 7-8 både, som de søsatte i Roskilde. Derpå sejlede de til Gershøj og slog sig ned i 2 store tyske fiskeopkøberskibe, der var sejlet dertil i forvejen efter aftale med Harboøre fiskerne. Disse skibe fungerede så samtidig som lager for de læssevis af ål som jyderne forhåbentlig fangede Med det nye vod.
Det var egentlig også frækt at komme så uanmeldt og de skulle ikke nyde noget, at slå sig ned i Gershøj.
Fordelen ved ankervoddet var at der kun skulle bruges én båd pr. vod. Man satte først enden af den ene vodline fast ved et anker. Derpå sejlede man den lange vodline, fulgt af det store vod og den anden vodline ud i en stor cirkel, som sluttede ved ankeret med den første vodline. Så bandt man båden fast i ankeret og trak voddet hen over havbunden, så man derved affiskede et meget stort område af bunden.
Fjordens krog-og rusefiskere protesterede mod dette effektive fiskeri. De mente det ville tømme fjorden for ål, så der ikke engang blev noget at stange fra isen om vinteren, når jyderne var taget hjem. Men protesterne hjalp alt sammen ikke noget. De fremmede fortsatte fiskeriet på deres facon.
Så tog fjordboerne sagen i egen hånd. Fiskere fra Sct. Jørgensbjerg sejlede en tidlig morgen til Gershøj, gik ombord på opkøberbådene, lettede deres ankre, satte sejl og sejlede dem op til op til nord for Frederikssund. Efter aftale tog fiskere fra Veddelev og Jyllinge sig samtidig af jydernes fiskerbåde, som endte samme steds, mens ejermændene måtte følge efter til fods.
Men næste år kom Harboørefolkene sejlende tilbage, denne gang med 50 både og loven i hånden. Det endte i første omgang med retssag og store bøder til fiskerne ved Roskilde Fjord. I anden omgang blev resultatet, at Roskilde Fjordboerne selv anskaffede sig ankervod for at få del i det store udbytte. I årene 1872-73 fiskede mere end 100 ankervod på fjorden. Men så formindskedes bestanden og udbyttet gik ned også for jyderne.
Men ordet jyde vedblev at være et skældsord på egnen helt ind i 1900-tallet. Heltene fra jydeslaget fik i mange år ”små sorte” hvor de kom frem!
Ankervoddet var imidlertid kommet for at blive i en lokal udgave. Så sent som i 1926 fiskede 10-12 ankervodsbåde fra Veddelev og Sct. Jørgensbjerg på de lavvandede områder i Roskilde Fjord.
Kilder: Fisker og båd på Roskilde Fjord – Din fjord – min fjord
