Læserbrev
Af Frida Vestergaard
Skibby
Kære Lejre kommune og Kirke Hyllinge skole.
Jeg er Så ked af det forløb vi har oplevet for vores dreng som startede i 0. klasse i august, og som jeg hører, så er han langt fra den eneste.
Hvis inklusion af børn med kommende diagnoser er et vilkår i folkeskolen, så bør der virkelig ændres i brugen af midler. Det vil være til alles bedste! Vi nåede at have mange møder, men fik reelt ingen hjælp til vores dreng – er det den bedste måde bruge ressourcerne?
Eksemplet her er hvad vi har oplevet, men jeg er sikker på at mange andre med sårbare børn, kan fortælle lignende historier. Sågar tror jeg at mange forældre til almindelige børn kan fortælle om klasser som har svært ved at fungere pga. uro og larm, og det hænger jo nok sammen.
Det vi har oplevet på Kirke Hyllinge skole:
I vores store drengs klasse var 0. klasse præget af enormt mange problemer, lærer sygdom, omskifteligt skema m.m, så de børn som havde det svært, fik det helt sikkert langt sværere, og klassen som helhed havde rigtig svært ved at fungere flere år efter. Mange børn flyttede væk. Vores dreng har en natur, så han kan klare det meste, så vi nøjedes med at undre os som forældre.
Da vi starter vores mindste dreng i august i år, så overleveres han med info om at han har brug for ekstra voksen støtte – at han kan have svært ved at indgå i børnegruppen. Børnehaven gjorde en rigtig stor indsats for vores dreng og kunne rumme ham, men de sagde klart at han har brug for ekstra hjælp. Fra skolen side fik vi lovning på at skolen er rigtig god til at rumme børn der har forskellige behov, og der er ofte 2-lærer ordning, så de kunne sagtens rumme ham og give ham den hjælp der var brug for.
I realiteten gives overleveringen ikke videre internt på skolen, så vores dreng starter på lige vilkår med øvrige, og da han begynder at have det svært, tilbydes vi møder, men ikke reel hjælp til hvordan han skal kunne deltage i klassen.
Det ender med at vi må tage ham ud af skolen og søge hjælp andetsteds.
Hvordan kan det være rigtigt at bruge skoleleder, PPR, lærer og pædagogers tid på at holde møder med forældrene? Burde det ikke bruges som støttetid i klasserne?
Jeg vil på det kraftigste foreslå at der laves ny strategi i hvordan børn sluses ind i skolesystemet, så de børn som har behov, kan imødekommes og indgå, trods hvad de end må slås med af mulige diagnoser.
