Læserbrev
Af Susanne Bettina
Jørgensen,
Frederikssund Byråd (A)
For kort tid siden var jeg på weekend tur til Jylland. Flere steder på Fyn og i Jylland lagde jeg mærke til, hvordan solcelleparker er begyndt at skyde frem (ligesom de også er det på Sjælland) Det er både et trist og et grimt syn. Det er helt forkert at bruge jord og marker til dette formål. Det er helt forkert at plastre naturen til med solpaneler. Argumenter med, at der er biodiversitet og at dyrene bare kan gå neden under og græsse, holder ikke. Det er mere eller mindre et goldt grønt område uden særligt meget naturligt liv. Det grønne skal holdes nede, så solcellerne ikke beskadiges eller bliver skygget for. For mig handler for mig om dyrevelfærd, om vores natur og om vores behov for at dyrke jorden. Vi bygger boliger som aldrig før. Op på hustagene med solcellerne. Gør det ”lovpligtigt” og uden fradrag i bygningernes energiramme. Vi kan jo starte med alle de kommunale bygninger. Det er der flere kommuner, der er begyndt på. Der er masser af plads på tagene, og der findes efterhånden også mange løsninger, hvor det ligefrem ser pænt ud. NEJ tak til solcelleparker – JA tak til solceller på tagene. Det er der, de hører hjemme.