Oplæg og årsmøde i DN Frederikssund

Oplæg og årsmøde i DN Frederikssund
Årsmødet finder sted i Kulturhuset Elværket i Frederikssund. Foto Lars B Olsen

FREDERIKSSUND: lørdag, 16. november kl. 10 – 14 er der årsmåde i Danmarks Naturfredningsforening Frederikssund i Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6, Frederikssund. Der vil være adgang til mødelokalet fra kl. 9.30.

I tilknytning til DN Frederikssunds Årsmøde er det lykkedes os at få en aftale om besøg af Lena Bau, som er fredningsmedarbejder i Danmarks Naturfredningsforening.

Hendes emne er Fredninger og Naturpleje, og oplægget vil vare 30-40 minutter med udgangspunkt i eksisterende fredninger i Frederikssund kommune, men Lena vil også komme ind på kommunens plejepligt i forhold til natur generelt.

Efter en introduktion til processen med fredningssager, dykkes ned i nogle af de gældende fredninger i Frederikssund kommune.

Fokus vil være på naturværdierne, naturpleje og plejeplaner, samt kommunens rolle.

Efter oplægget afholdes årsmødet, som afsluttes med frokost for mødedeltagere, der har tilmeldt sig at spise i fortsættelse af DN’s Årsmøde.

Andre artikler fra denne uge

Stilhed for millioner


Friluftsrådet uddeler 4,5 millioner kroner til at udvikle og afprøve nye koncepter for friluftsfaciliteter, der støtter op omkring danskernes behov

Læs mere »