Nissen vil på museum

Nissen vil på museum
Hjælp med at finde alle de spor og ledetråde, som nissen har efterladt på museet Færgegården.

LYNDBY: Der begyndte at ske mærkelige ting på museet Færgegården, da de gik i gang med at lave en nisseudstilling. Hver morgen, når de ansatte kom på arbejde, var udstillingen ødelagt. Til gengæld dukkede en masse mystiske små ting og breve op overalt på museet…..
Brevene er fra deres egen færgegårdsnisse – og den har fået nok! Den er træt af alle de fordomme, vi mennesker har om nisser. Nu vil den have sin historie på museum.
Færgegårdsnissen har gjort det klart for os, at der ikke bliver nogen glad jul på museet, hvis vi ikke laver en udstilling, som den vil ha det. Og det vigtigste af nissens krav er, at det er børn og ikke voksne, der laver udstillingen.

Lav en udstilling
Hjælp med at finde alle de spor og ledetråde, som nissen har efterladt på museet, og vær med til at lave en nisse-ægte nisseudstilling.
Hvad det er for en historie, færgegårdsnissen gerne vil fortælle?
Der er desuden juletræssalg og julehygge i museumshaven alle dage.Igen i år vil De blå spejdere, grevinde Danner gruppen fra Jægerspris, nemlig have sit hyggelige juletræssalg på gårdspladsen, og de vil stå for salg af æbleskiver og varme drikke.
Tid, pris og sted. Alle weekender i december op til jul: 30. november, 1., 7., 8., 14., 15., 21. & 22. december
Kl. 11.15. Varighed ca. 1 time.
Anbefalet aldersgruppe: 4-12 år. Gratis 0-17 år, 50 kr. for voksne (+billetgebyr)
Billetter købes via billetto.dk
Frederikssund Museum Færgegården, Færgelundsvej 1, 3630 Jægerspris

/TS

Andre artikler fra denne uge