Biodiversitetsråd: Her kommer de 30 procent beskyttet natur

Biodiversitetsråd: Her kommer de 30 procent beskyttet natur
Danmark skal have mere beskyttet natur, og en lille del af de 30 procent skal formentlig ligge fra Jægerspris i syd til Kulhuse i nord.

Af journalist Tomas Skov

HORNSHERRED: Biodiversitetsrådet viser i en ny rapport, hvor 30 procent af det danske landareal skal beskyttes. Kortlægningen af nye beskyttede naturarealer er den tredje af sin slags, og den udpeger i store træk de samme arealer, som Aarhus Universitet og Københavns Universitet tidligere er nået frem til for at stoppe tabet af biodiversitet.
– Vi har nu et stærkt afsæt for rulle den nødvendige redningsplanke ud til Danmarks trængte arter. Behovet for at få mere og reelt beskyttet natur er særligt akut her i et af de mest naturfattige lande i Europa, siger Lars Midtiby, der er direktør i Danmarks Naturfredningsforening.
I sagens natur er der ikke mindst tale om store områder i Jylland, men også Hornsherred får tildelt en stor grøn plet fra Jægerspris i syd til Kulhuse i nord.
I 2022 vedtog FN’s medlemslande et globalt mål om at beskytte 30 procent af verdens natur inden 2030. Dette gælder både til lands og til havs.

Andre artikler fra denne uge