Koret Paradox kommer i kirke

Koret Paradox kommer i kirke

KIRKE SONNERUP: Søndag 27. oktober kl. 16.00 giver det unge københavnske kammerkor Paradox koncert i Kirke Sonnerup Kirke.

Dirigent er den kompetente korleder Julie Smed Jensen. Koret Paradox er kendt for sin smukke og levende klang, og for sine evner for både den klassiske kortradition på et højt niveau og for nyere og også mere rytmisk anlagt kormusik.

Denne eftermiddag vil man særligt komme til at høre nyere dansk kormusik, da koncerten er kommet i stand i samarbejde med komponistforeningen Komvest, der i år kan fejre sit 25-års jubilæum. Ud over kormusikken bliver der også plads til, at vi alle sammen synger nogle gode fællessange fra Højskolesangbogen.

Andre artikler fra denne uge