KULHUSE: Kirsten Mols er 66 år og bor i Kulhuse i Frederikssund Kommune. Hun er proceskonsulent og arbejder for tiden som konsulent inden for ledelse, IT og GDPR.
Allerede som femårig mærkede Kirsten Mols, at hun var anderledes. Hun kunne nemlig ikke lade være med at driste sig i sin kammerats søsters fine hvide sko med guldspænder, når hun var på besøg.
– Det føltes bare rigtig godt. Jeg begyndte også at gå i min mors skabe og prøvede hendes kjoler i smu, husker Kirsten Mols.
De første skridt
Som 12-årig begyndte hun at få mellemtimer i skolen, hvor hun måtte gå hjem.
– Jeg var vild med fritimerne, vi havde. For så havde jeg min mors tøj, sko og makeup for mig selv. Jeg husker en dag, hvor jeg havde taget en kjole og læbestift på, jakke og tørklæde. Jeg ville prøve at gå ud. Jeg tjekkede flere gange, at jeg havde nøglen til lejligheden i lommen. Efter en times tilløb vovede jeg mig endelig ud ad døren og gik rundt om boligblokken. Jeg var enormt lettet, da jeg kom hjem. Men turen gav mig også et stik i maven. Det måtte jeg bare gøre igen, fortæller Kirsten Mols med et smil.
Først mange år senere besluttede Kirsten Mols, at hun ville leve åbent som transkønnet. Det kostede hende ægteskabet, som havde varet i over 20 år. Hendes daværende kone kunne nemlig ikke ac- ceptere, at hendes daværende mand ville leve i overensstemmelse med det køn, som Kirsten Mols følte sig som.
– Hun vidste godt, at jeg var transkønnet, da vi mødte hinanden. Vi troede begge, jeg kunne fortsætte med at leve et dobbeltliv, men det kunne jeg ikke. Hun ønskede dog ikke, at vores venner og børn vidste det, fortæller Kirsten Mols.
Klar til springet
Hun har ikke et eneste øjeblik fortrudt, at hun er sprunget ud som transkvinde.
– Nej, det har jeg absolut ikke. Det var en nødvendighed, at jeg gjorde noget. For jeg kunne ikke fortsætte med kun en gang imel- lem at klæde mig i kvindetøj derhjemme. Det havde jeg prøvet i 47 år, og det virkede ikke mere, og jeg var parat til at springe ud, fortæller Kirsten Mols.
Enkelte sagde til hende, at hun skulle passe på med at leve åbent som transkvinde, og at der ikke var nogen, som ville være kærester med Kirsten Mols. Men det var hun nu ikke nervøs for.
Tværtimod var udspringet som transkvinde en stor lettelse for hende og blev en ny start på livet.
– Jeg følte mig mere fri og i mere balance med mig selv. Og jeg begyndte at føle kærlighed igen og være parat til både at give og modtage kærlighed. For nu skulle jeg ikke længere gå og skjule noget. Nu var jeg den, jeg var, og hvis der var nogen, der havde lyst til at elske mig, så kunne jeg måske også elske igen, lyder det fra Kirsten Mols.
Forelskelse i toget
Og det var der. Hun mødte nemlig sin bedre halvdel, Anita, for 15 år siden, mens de begge sad i S-toget.
– Jeg sad og kiggede på hende hele tiden og tænkte, at hende ville jeg gerne være kærester med. Og sådan blev det heldigvis. Der gik kun fem-seks måneder, efter at jeg sprang ud som transkønnet til, at jeg havde den store lykke at møde mit livs kærlighed. Jeg syntes, at Anita var lækker, og hun syntes det samme om mig. Vi keder os heller aldrig i hinandens selskab. Vi kan altid finde på noget at foretage os og har det rigtig godt sammen, fortæller Kirsten Mols
Bogen Regnbueland udkommer på Forlaget Sidespejlet 19. september og er skrevet af journalisten Bjarne Henrik Lundis.
/TS
