SKIBBY: Sidse Babett Knudsen spiller fængselsbetjent i filmen ”Vogter”, som Skibby Kino har Danmarks-premiere på 12. september kl. 13.30 og viser frem til den 19. september kl. 19.30.
Den idealistiske fængselsbetjent Eva bliver fanget i sit livs dilemma, da manden, der er dømt for mordet på hendes søn, anbringes i det fængsel, hvor hun arbejder.
Uden at afsløre sin hemmelighed beder Eva om at blive flyttet til den unge mands afdeling – den hårdeste og mest voldelige i fængslet. Her starter et nervepirrende drama, hvor Evas retsfølelse sætter både hendes moral og fremtid på spil.
”Vogter” vises med danske undertekster 12. og 19. september kl. 13.30 og kl. 19.30.