Læserbrev
Af Inge Messerschmidt, spidskandidat og gruppeformand Dansk Folkeparti (O)
Plan og teknikudvalget i Frederikssund Kommune har netop behandlet en ansøgning om etableringen af et såkaldt “religiøst og kulturelt center” på Vølundsvej i Frederikssund. Ansøgningen kommer fra Frederikssund Moske. Grundet pladsmangel på Bruhnsvej, er der behov for at finde ny placering, må man forstå.
I byrådet bruger vi mange kræfter og timer på at nå til enighed om lokalplanerne, og i særdeleshed på kommuneplanen, der skal revideres hvert fjerde år. Inden dens vedtagelse har der pågået mange timers drøftelser af en planstrategi, der danner rammen for den retning, byrådet ønsker for kommunen.
Når et område er udlagt til et bestemt formål i kommuneplanen, må man derfor som beboer eller grundejer forvente, at udviklingen vil gå i den retning. For hvad kan man ellers forvente?
Den aktuelle grund er omfattet af lokalplan nr. 36 for et område ved Vølundsvej og Frejasvej, der blev vedtaget af Byrådet i juli 1986. Lokalplanen blev udarbejdet for “at sikre boligbebyggelse og håndværksområde” samt “regulere afgrænsningen mellem disse”.
Lokalplan nr. 36 giver ikke mulighed for, at området kan udvikles til et “religiøst og kulturelt center”.
Kommuneplan 2021 fastlægger områdets anvendelse til “blandet bolig og erhverv i form af boligområde, erhvervsområde, kontor- og serviceerhverv, let industri og håndværk”. For at muliggøre etableringen af et “religiøst og kulturelt center” på ejendommen, skal anvendelse for området ændres til “offentlige formål”, herunder “religiøse og kulturelle formål”. Det betyder, at der med et kommuneplantillæg skal tilføjes en anvendelse til offentlige formål til den eksisterende kommuneplanramme.
Et meget anderledes formål end det, der er beskrevet både i kommuneplanen men også i lokalplan 36.
Når sådan en sag skal behandles, giver det ingen mening, at den vurderes som en enkeltsag og ikke som en sag, der har følgevirkninger udover matriklens skel. Vølundsvej 26 ligger godt nok i et industriområde med bilforhandlere og værksteder. Men også tæt på område med mange boliger. Både Frejasvej og Byvej med mange sideveje samt Heimdalsvej.
Det lader heller ikke til, at man har undersøgt, hvad der ligger bag beskrivelsen af et såkaldt “religiøst og kulturelt center”.
De eneste bilag der ligger på sagen er 1) den nuværende lokalplan 36 der beskriver gældende anvendelsesmuligheder og 2) et kort der viser grundens placering. Intet andet!
Hvordan kan man tage stilling til en så radikal ændring uden at læse ansøgningen og uden at have dokumentation for, hvad et “religiøst og kulturelt center” egentlig betyder?
Har man set nogle tal?
Hvor mange brugere drejer det sig om?
Hvor ofte skal det bruges?
Hvilke kulturelle områder handler det om?
Har man overvejet, om det på sigt åbner op for en moske eller endda en minaret?
I Dansk Folkeparti mener vi, at det er en helt forkert beslutning. Vi har ikke brug for flere moskeer i Frederikssund. Og vi har heller ikke brug for et kommunalpolitisk udvalg, der nikker ja til at igangsætte et lokalplansarbejde så tæt på et boligområde uden respekt for, hvilke gener, det måtte have for naboerne; et kommunalpolitisk udvalg, der hverken læser ansøgninger eller forstår, at et nyt muslimsk ”religiøst og kulturelt center” blot er synonym for en ny moske i Frederikssund Kommune”.
