LEJRE/FREDERIKSSUND KOMMUNER: Torsdag 5. september markerer Lejre Kommune flagdagen for Danmarks udsendte.
Som tidligere år markerer Veterancafé Lejre og Lejre Kommune dagen i fællesskab, og vil meget gerne invitere veteraner til at deltage.
Markeringen starter med en særgudstjeneste i Kirke Hyllinge Kirke kl. 16 og fortsætter ved Veteran Café Lejre på Egholm Museum, Trehøjevej 47, 4070 Kirke Hyllinge.
Tilmelding er ikke nødvendig, men for at undgå madspild, må du meget gerne fortælle om du vil med til fællesspisningen via Veterancafé Lejres Facebookside.
Også på Torvet
Frederikssund Kommune markerer ligeledes flagdagen, som højtideligholdes på Torvet i Frederikssund kl. 16.00 med tale og kransenedlæggelse ved mindestenen. Alle er velkomne til at deltage på Torvet.
Efter kransenedlæggelsen på Torvet vil der være et arrangement i Frivillighuset på Lundevej for de inviterede udsendte og veteraner.
/TS
Lejres program.
Kl. 16.00: Særlig mindegudstjeneste i Kirke Hyllinge Kirke
Kl. 17.30: Velkomst til Flagdag på Egholm Museum
Borgmester Tina Mandrup lægger krans ved mindestenen
Borgmesteren uddeler børnemedalje og taler
Kl. 18.00: Veteran og kontaktofficer Lars Norman taler
Kl. 18.30: Fællesspisning
Egholm Museum holder åbent for veteraner og pårørende til kl. 20