Hornsrock Live hittede

Hornsrock Live hittede

SØNDERBY: Solen skinnede, musikken spillede og stemningen var i top under

Hornsrock i Sønderby Kulturhus, som blev en stor succes.

– Det kan vist godt tåle en gentagelse en anden gang. Vi medvirker i hvert fald gerne, sagde Hornsrock-formanden og Silverbacks-guitaristen Søren Sandbjerg ved afslutningen af bandets aftenkoncert.

Det kan i hvert fald sagtens være, at der kommer flere ’Hornsrock Live’, som

folkene bag kalder det nye format, efter de i 2022 lagde den weekend-festival ned, som ellers var blevet en tradition i Skibby. Og hvem ved – måske i Sønderby.

– Det er jo efterhånden blevet sådan, at os i Skibby må køre til Sønderby, hvis vi vil opleve noget, som en af gæsterne sagde det i gårdhaven, hvor deltagerne lørdag eftermiddag hyggede sig med Panserhjerte på scenen.

Det var et hjerteligt gensyn med det unge band med Sønderby-rødder, som også gav koncert ved kulturhusets første åbningssommer i 2017.

Om aftenen blev der sat strøm på, da Silverbacks gik på scenen inde i kulturhuset. De gav en forrygende koncert, og publikum ville næsten ikke slippe dem, da de efter to lange sæt sagde godnat til årets Hornsrock.

Andre artikler fra denne uge