Frederikssund Kommune: Uden udvikling, afvikler vi

Frederikssund Kommune: Uden udvikling, afvikler vi
Der er brug for at sætte strøm til og handling bag kommunens bosætningsstrategi, mener Michael Bomholt Tøgersen.

Læserbrev
Af Michael Bomholt Tøgersen
Byrådsmedlem, Liberal Alliance, og borgmesterkandidat

Vi har i Frederikssund Kommune i årevis skubbet nødvendige vedligeholdelsesopgaver i hundrede millioner kroners klassen foran os, og alligevel mangler vi flere og flere penge for at kunne tilbyde værdig velfærd indenfor eks. ældrepleje og det specialiserede områder, som er nogle af vores mest sårbare borgere.

Det samme gælder også for vores skoler og institutioner mm.

Socialdemokratiet og Susanne Betina Jørgensen synes, vi skal fortsætte som hidtil, og det vil sende Frederikssund Kommune direkte under administration i indenrigsministeriet, da vi så om få år ikke vil kunne klare os selv, fordi vi ikke i tide tænkte os om og gjorde noget anderledes.

Det er uansvarligt, og det kommer til at gå rigtig hårdt udover de svageste i vores kommune, som allerede lider, men det vil også reducere niveauet på de øvrige kernevelfærdsområder.

Der er så meget brug for at sætte seriøst strøm til og handling bag vores bosætningsstrategi, og vi skal samtidig tiltrække en masse private arbejdspladser/virksomheder.

Nogle af sidegevinsterne, udover kernevelfærd til vores borgere, er, at vi ved at være lidt visionære også får tilstrækkelig med “kritisk masse”/borgere, så der er et marked for nye lokale uddannelser, en spændende detailhandel og et hyggeligt caféliv og meget mere.

Lad os nu stoppe med at flytte rundt på vores begrænsede penge og lukke huller, hvor vi blot fortsætter accelerationen mod at blive sat under administration, og i stedet gøre Frederikssund Kommune til Nordsjællands bedste at vokse op, leve, arbejde og drive virksomhed i, og måske oven i købet at dø i.

Andre artikler fra denne uge