200 års fejring

200 års fejring

Sæby: Godsejer N.A. Holten har sat sig mange aftryk på egnen omkring Krabbesholm. Holten købte godset i slutningen af 1700-tallet, og som ejer af godset var han tillige ejer af kirkerne, landsbyerne og gårdene i Sæby og Gershøj sogne. Holten var en velgører, der blandt andet bekostede Sæby Kirkes istandsættelse af egen lomme. Dygtige arkitekter og kunstnere stod for udførelsen, og der blev sejlet mursten hertil helt fra Flensborg for at opbygge den nuværende skalmur om kirken.

Den flotte istandsættelse af kirken fejres med en festgudstjeneste med sang, musik og fortælling. Vi skal også høre eventyret ”Den lille Idas blomster” fortalt af Annemarie Krarup. Den lille Ida var barnebarn af Holten, og eventyret er skrevet til hende af H.C. Andersen. Efter gudstjenesten er der et let traktement. Det sker søndag 11. august kl. 10.30 i Sæby Kirke.

Andre artikler fra denne uge

LA må tage ansvar nu


Læserbrev Af borgmester Tina Tving Stauning, Frederikssund Kommune. Byrådsmedlem Michael Tøgersen (LA) kritiserer i et læserindlæg, at administrationen ikke har

Læs mere »