Peter Matros og hans forunderlige liv

Peter Matros og hans forunderlige liv
Der findes kun dette billede af Peter Matros og Sidse Marie, formentlig fra deres sølvbryllup i 1879.

Af Anne Petersen, Lyndby, Peter Matros’ oldebarn

LYNDBY: Min oldefar Peter Matros har altid været i mit liv, selvom han døde mange år før jeg blev født. Der var både historierne om jordomrejsen med Galathea, hans lille husmandssted, der fik kongeligt besøg af Frederik 7., men også fortællingerne om døtrene Sofie og min bedstemor Christine og deres efterkommere. Nedenfor lidt af det arkiverne viste, krydret med anekdoter.

De første år
Peter Hansen Christensen flyttede som 12-årig til Sæby Sogn, Hornsherred. Han var født i Ndr. Dråby, tæt ved Jægerspris d. 1. februar 1831, hvor hans far, Christen Petersen (1795-1842), var fisker og færgemand. Moderen Ane Katrine Hansdatter (1803-1832) døde da Peter var 1 år. 3 måneder efter hendes død giftede faderen sig med Ane Dorthe Jørgensdatter, født 1810. Desværre døde faderen i 1842, da Peter var 11år og han blev forældreløs. Ved senere folketællinger (FT) er det oplyst at Peter flyttede til sognet (Sæby) i 1843. Sæby ligger ca 20 km fra Ndr. Dråby. Faderens enke har formentlig sendt ham ud at tjene som 12 årig, så var der en mund mindre at mætte.

Ved FT 1845 for Sæby Sogn, der omfattede Egholm gods, Biltris og Sæby, finder man Peter hos Gaardmand og senere sognefoged Jens Hartvig, som Peter bevarede en livslang kontakt til. Sognet var på alle måder et landsogn med et samlet indbyggertal på 692. De 542 var registreret med relation til landbrug, heraf 98 ”Dagleiere”. Resten af indbyggerne var hovedsagelig håndværkere.

D. 30. marts 1845 blev Peter konfirmeret i Sæby kirke med mg i kundskab og opførsel, den højeste karakter der blev givet. Konfirmationen var knapt 3 måneder før Galathea startede sin jordomrejse fra København d. 24. juni 1845.

Galathea ekspeditionen
Den første Galathea ekspedition (1845-47) var en videnskabelig ekspedition, der sejlede jorden rundt og bl.a. registrerede og samlede prøver fra flora og fauna. Den tur var Peter med på som 14 årig og baggrunden for hans tilnavn ”Matros”. Bogen ”Galatheas forunderlige rejse” beskriver det hårde liv om bord, men selvom det har været hårdt, har det været en fantastisk oplevelse for sådan en ung knægt. Af de tilgængelige dokumenter fremgår intet om at besætningen fik udbetalt andet end hyren, ved afmønstringen.

Peter Matros og Sidse Marie
Ved FT 1850 finder man igen Peter hos Jens Hartvig, Sæby, hvor Peter er registreret som tjenestekarl. Han er vendt hjem efter Galathea ekspeditionen. Var det mon jævnaldrene Sidse Marie der fik ham til at vende tilbage? I hvert tilfælde blev de gift d. 24. september 1854 i Sæby Kirke. Jens Hartvig, gårdmand og sognefoged samt Mads Madsen, Sidses far og handelsmand, var forlovere.

Sidse Marie Madsdatter, født d. 10. oktober 1831, Sæby, var datter af den lokale Gjærdhandler Mads Madsen (1803-1878) og Maren Hansdatter (1803-1888). Ægteparret havde, udover Sidse Marie, den 8 år yngre Ane Margrethe Madsdatter. Sidse Marie var også en kvik pige og fik ved konfirmationen mg i kundskaber. Udover at være handelsmand har faderen Mads Madsen også haft et fæste på en jordlod på Holtensminde. Familien boede dog ikke hér, men i et nu nedrevet hus i Sæby.

Ved FT 1855 bor Peter Matros og Sidse Marie hos hendes forældre i Sæby og Peter er opført som ”Dagleier”. Hvad er en ”Dagleier”? Mit bud den tids altmuligmand og håndværker. På grund af deres kortvarige ansættelser skulle de kunne meget. Men imponerende at en kun 24 årig forældreløs ”Dagleier” var istand til at købe en ejendom. Mon ikke han har fået lidt hjælp? Spørgsmålet er bare: Af hvem? Var det Frederik 7., Jens Hartvig eller svigerfar?

Køb af husmandsstedet og Poppelhusets start
Uanset hvem der har hjulpet, så sælger Krabbesholm d. 1. maj 1855 fæstegården, matr. nr. 54 Sæby Sogn og Bye, Gershøjvej 57 til Peter Matros. Det er et af de første, hvis ikke det første, frikøbte husmandssted, til en pris på 1.000 rigsdaler med 350 i udbetaling for bygninger og 6 tønder land eng og ager. Med i købet følger en aftægtsforpligtigelse for enken efter den tidligere fæstebonde Lars Pedersen. Enken Ane Marie Jensdatter bliver boende til sin død i 1871, 16 år senere.

3 dage efter købet, d. 3. maj 1855, lejer Peter Matros et jordstykke på 500 kvadrat alen, ca 200m2, til væver Christian Ludvig Larsen. Af lejekontrakten fremgår det at lejeren har planer om, for egen regning, at opføre et hus på 6 fag med 9 alens dybde. Lejekontrakten løber i 60 år, men allerede i 1883 har Peter Matros overtaget ejedommen og udlejer den til handelsmand og fisker Christian Rasmussen. Forinden har afdøde Christian Ludvig Larsens familie boet på ejendommen i nogle år. Denne ejendom er Poppelhuset, Gershøjvej 55, og den blev særskilt udmatrikuleret i 1894 hvor Peter Matros blev registreret som ejer.

Men det var på det lille husmandssted Gershøjvej 57, Kong Frederik 7.(1848-63), Grundlovens fader, jævnligt kom på besøg. Kongen, med valgsproget ”Folkets kærlighed min styrke”, var kendt for sin folkelighed og besøgte mange bøndergårde i Hornsherred. I Sæby fik bl.a. sognefogeden Jens Hartvig, der var en central person i Peter Matros’ liv, også kongeligt besøg.

Hvor kan kongen have mødt Peter Matros?
Kronprins Frederik kan allerede have mødt Peter Matros som barn. Ndr. Dråby, hvor han voksede op, ligger som nævnt lige ved siden af Jægerspris Slot. Desuden var hans far færgemand og må ofte have sejlet med den daværende kronprins fra Frederikssund til Jægerspris.

Blandt Peter Matros efterkommere er der mange historier om relationen til Frederik 7. Det skulle have været kronprinsen der skaffede Peter plads på Galathea. Senere skulle Frederik 7. have hjulpet Peter Matros med købet af husmandsstedet, samt efterfølgende regelmæssigt have støttede ham økonomisk. Det har ikke været muligt at verificere disse overleveringer i periodens regnskaber fra Jægerspris Slot. En gennemgang af regnskaberne viste imidlertid tydeligt at Frederik 7. havde ydet økonomisk støttet til mange enker samt fattige børns skolegang. Ingen tvivl om hans sociale engagement.

Der er også den mulighed at kongen har mødt den kvikke, og senere så berejste, unge gut hos sognefoged Jens Hartvig, Sæby, hvor Peter Matros må ha’ været god for mange historier. Dengang havde ikke engang kongen været jorden rundt. Efter besøg hos Jens Hartvig ligger Peter Matros’ejendom lige på vejen fra Sæby til Gershøj, hvor Frederik 7. jævnligt frekventerede den hellige kilde i Gershøj.

Den mest farverige, men også mest usandsynlige, historie er, at Peter Matros skulle være Frederik 7. søn. En simpel google-søgning afslører at lægerne, allerede da Frederik 7. var barn, konstaterede at han ikke kunne få børn. Desuden var alle hans 3 ægteskaber barnløse. Derudover forekommer det helt usandsynligt at en illegitim søn af en kronprins, ikke havde fået mere hjælp til skolegang, uddannelse og etablering.

Andre muligheder for hjælp til købet af husmandsstedet er svigerfaren, der var handelsmand og sognefoged Jens Hartvig, der var barnløs.

Men hvordan det lykkedes den forældreløse knægt at komme med på Galathea ekspeditionen og 3 mdr. efter han ved FT var registreret som ”Dagleir” at købe et lille husmandssted, det er stadig et mysterium.

Social anerkendelse
Peter opførte nyt stuehus og er både registreret som husmand, tømrer og fisker, så han har tydeligvis været en arbejdsom person. Der var naturligvis også mange munde at mætte, med den voksende børneflok og en aftægtskone. Driften af husmandsstedet har også været arbejdsomt, med meget slid med både husdyr og markarbejde. På et tidspunkt hvor kirkegårdene havde sektioner for husmænd og gårdmænd, er det dog bemærkelsesværdigt hvor mange gårdmænd der har været faddere for Peter Matros børn, Jens Hartvig var ikke den eneste. Udover Peters dygtighed og flid, må han ha’ været en særlig person, når han er blevet optaget i den lokale elite, men det er naturligvis også særligt at ha’ kongens opmærksomhed.

Familien
Hvad skete der ellers i den lille familie? Peter og Sidse Marie fik 9 børn i løbet af de næste 20 år. 2 døde tidligt. For alle børnene har sognefoged Jens Hartvig været fadder og mange børn og børnebørn har fået Hartvig som mellemnavn.

I perioden 1862-1887 har børnene har gået i landsbyskolen i Sæby, der blev bygget af Godsejer Holten i 1830. I 1857 blev der opført en gymnastiksal bag ved skolen, men denne blev dog i 1871 ændret til lærerindebolig og skolestue for de mindste, men gymnastiksalen har mange af børnene dog nået at få glæde af. Desværre mangler protokollerne fra de år hvor børnene forlod skolen, så standpunktsoplysninger er der kun et fingerpeg om fra deres konfirmationer. Hér var børnenes karakterer 1 mg+, 5 mg og 1 g. Så børnene har generelt været kvikke.

Sidse Maries død
Desværre dør Sidse Marie, 51 år gammel, ifølge kirkebogen efter et langt og svært sygeleje. Hun efterlader sig 3 ukonfirmerede børn, Sofie, 14 år, min bedstemor Christine, 11 år og Anders, 7 år. Peter gifter sig ikke igen, men de ældste piger hjælper efter tur til hjemme.

Det at miste sin mor så tidligt gjorde et stort indtryk på både Christine, men også hendes datter Elvira, min mor. De talte begge om ikke at dø fra deres ukonfirmerede børn. De nåede dog begge at blive oldemødre.

Christine kommer galt afsted
Datteren Christine kommer ud at tjene og bliver gravid med den gifte gårdbestyrer Kristian Petersen, Skibby, hvor hun tjener. Hvor socialt stigmatiserende det var, kan det være svært at forstå i dag, dengang blev børn af ugifte mødre ofte kaldt ”uægte”.

Christine flygter til København, hvor hun i 1889, som 17 årig, føder datteren Mary, der bliver sat i pleje hos bedstefar Peter Matros. Christine bliver boende i København, hvor hun bliver amme hos Wilhelm Hansen, det store musikforlag der tidligere lå i Gothersgade. Hér bliver Christine amme for sønnen Asger og har tydeligvis holdt meget af drengen, for hun opkaldte senere sin ældste søn efter ham.

Mary bliver som nævnt sat i pleje hos bedstefar Peter Matros og er senere registreret som plejedatter hos sin moster ”Tante Sofie” og hendes mand ”Onkel Kasper”, der bor sammen med Peter Matros. Sofie er i 1893 blevet gift med Kasper Jensen og året efter køber Kasper husmandsstedet, Gershøjvej 57.

Christines datter Elvira kunne fortælle om stikpiller fra lokale når hun var hos købmanden, under sin sommerferie hos Tante Sofie. Mange år senere fortalte Christine barnebarnet Ruth hvor svær og skamfuld, den uønskede graviditet havde været. Så svær at Christine havde overvejet at drukne sig!

Deling af ejendommen i 2 matrikler
I 1894 køber svigersønnen Kasper Jensen husmandsstedet, Gershøjvej 57, matr. 54b, Sæby By og Sogn. Skødet indeholder også en aftægtskontrakt for Peter Matros med præcisering af dispositionsret over bestemte værelser, loftrum, have samt naturalydelser i form af fødevarer, brænde, vask og ”Fri Pleie og Passelse i Sygdomstilfælde”. Hvordan tvister skal afgøres, er ligeledes beskrevet. Skødet afsætter også et beløb til Peter Matros øvrige børn. På dette tidspunkt er børneflokken reduceret fra 9 til 7 og det fremgår af skødet at de 6 er flyttet til København.

I 1800 tallet blev indbyggertallet i Danmark lidt mere end fordoblet, fra lige under 1 million til lidt over 2 millioner indbyggere. Det var svært at finde arbejde og boliger på landet, så mange flyttede fra landet til de større byer. Her var der bedre beskæftigelsesmuligheder, bla. hos de nye industrivirksomheder der opstod efter laugsvæsnets ophør i 1857. Det var i den periode København voksede og hvor mange tilflyttere boede under kummelige forhold i både den indre by og brokvartererne. Marys mor Christine, tager som nævnt til København, hvor hun bliver boende, gifter sig og får 9 børn.

Poppelhuset
Poppelhuset, Gershøjvej 55, matr. 54a, Sæby by og sogn overtager Peter Matros gældfrit ved om-matrikuleringen. Det har allerede siden 1883 været udlejet til fisker og handelsmand Christian Rasmussen, der bliver boende i huset til sin død 1912. Poppelhuset blev i ca 2005 udvidet til dobbelt størrelse.

Livet gennem flere generationer
Sofie og Kasper får i 1894 sønnen Peter Hartvig Lauritz Jensen, der vokser op sammen med sin 5 år ældre kusine Mary. Sammen med dem bor Peter Matros, der må have været en ret holden mand. Han havde gratis kost og logi og derudover lejeindtægten fra Poppelhuset. Peter dør i 1912, 81 år gammel, og derefter køber svigersønnen Kasper Poppelhuset af boet og huset udlejes til Karen, den tidligere lejer Christian Rasmussens 44 årige datter. Karen er ved FT 1916 noteret som den eneste beboer og sypige. Bemærkelsesværdigt er det dog at hendes indtægt er 1/3 af udlejerens Kasper Jensen og hendes formue 50% større end hans!

Mary bliver 1913 gift med Valdemar Larsen og parret flytter til Trekroner ved Biltris. De får 2 børn, Cecilie, født 1915 og Gunnar, født 1917. En livslang tæt kontakt bevares mellem Mary og hendes reserveforældre Sofie og Kasper. Kontakten til både søskende og hendes mor Christine, bevares ligeledes.

Sofie og Kaspers eneste barn, Lauritz bliver uddannet tømrer og flytter til København. Han dør i 1920, måske af den spanske syge, dødsårsagen kendes ikke.

Tante Sofie er beskrevet som et meget varmt, kærligt og omsorgsfuldt menneske. Hendes fad med frikadeller, til barselskvinderne, var mere populært end de lagkager andre kom med. Det kølige saftevand posten blev budt på, en varm sommerdag, var meget påskønnet. Vandposten står endnu på ejendommen. Sofie dør 6. juni 1951, 81 år, på de gamles Hjem, Skibby.

Gennem årene har ejendommen været rammen om flere generationer. Først og fremmeste Peter matros og Sidse Marie og deres 7 børn, men også deres børnebørn. Christines børn har ofte været på besøg fra København. Først med tog til Roskilde og så med den lille færge fra Roskilde til Gershøj, hvor Christines datter Elvira, født 1910, har fortalt hvordan hun blev hentet af sin fætter Erik på kajen. Erik var også på sommerferie fra København.

Familien var altid velkommen og der var en tæt kontakt mellem søstrene Sofie og Christine, men også til Christines børn og børnebørn samt til Mary, Valdemar og deres børn.

Sofie og Kaspers aftægt i Poppelhuset
Kasper har været ejer af Poppelhuset siden svigerfar Peter Matros’ død i 1912. Efter huset i en lang periode har været udlejet, flytter Sofie og Kasper ind i Poppelhuset, hvor de i 1940, begge som 72 årige, er registreret som ”aftægtsfolk”. Husmandsstedet Gershøjvej 57 er året før solgt til Kristen Dalsgaard og er dermed ude af familiens eje. Den tætte kontakt til Sofies københavnske familie fortsætter og ses bl.a i et gammelt brev fra Sofie til søsteren Christines barnebarn Ruth 30. juni 1943, kort før Kaspers død d. 27. aug 1943. Det fremgår at Ruth har skaffet en adresse, formentlig til en klog kone. Sofie skriver: ”men nu vil Kasper først høre hvad Doktoren siger om ham, naar han kommer derned, saa er Maaneden jo gaaet som Doktoren sagde, saa vilde han se ham igen. Nu har vi jo saa Adr. hvis Kasper faar Lyst til at høre hvad den Dame siger om det, det var meget hvis hun kunde tage Smerterne, naar der er skaaret saa meget som der er.” Kasper har tydeligvis gennemgået en stor operation, hvilken er uvist. Brevet har også mange hilsner til Ruths søskende og Sofies søster Christine samt invitationer til at komme på besøg. Der er også en hilsen fra Mary og Valdemar.

Efter Kaspers død skriver Sofie i et brev 14. jan 1944 at hun siden juleaften har været i Biltris hos ”Valdemars”. Sofie er ikke rask og Ruth har sendt hende noget hjemmelavet konfekt, der er kommet frem, på trods af at Sofie ikke var hjemme i Sæby. Sofie skriver: ”Breve og Pakken kom godt herud. Landposterne kender jo alle i deres Distrikter og de ved jeg er herude saa kommer Posten ligesaa godt som hjemme.” Brevet slutter med er mange kærlige hilsner fra ”Tante Sofie”.

Efter Kaspers død bliver der for første gang registreret en kvinde som ejer af de 2 ejendomme. Selvom Sofie var Peter Matros’ datter var hendes navn, helt i tidens ånd, ikke på nogle af skøderne. Det var først da hun blev enke at Poppelhuset blev tilskødet hende.

Valdemar køber Poppelhuset
Sofie bliver formentlig boende i Poppelhuset indtil hun sælger det til plejedatteren og niecen Marys ægtefælle Valdemar i 1947. Igen er det kun Valdemar der står på skødet og vi skal helt til 1981 hvor der bliver registreret en kvindelig medejer. Sofie kommer på De gamles Hjem i Skibby, og dør her i 1951. I 1954 sælger Valdemar landejendommen i Biltris, som familien har haft siden 1921, og knapt 3 uger efter salget dør Mary, 65 år. Begge ægtefæller er ved Marys død registreret i Sæby, dvs Poppelhuset. Valdemar bliver boende i Poppelhuset til han dør i 1981.

Siden flyttede et af Christines børnebørn, Hjørdis, til Gershøj, formentlig i 70’erne. Et andet af Christines børnebørn, Anne, forfatteren til denne artikel, til Lyndby i 1987.

Stor tak til Annelise Vigild, Sæby, der i mange år har vist stor interesse for Peter Matros og været en inspirerende samarbejdspartner. Leif Rasmussen, frivillig i Lejre Lokalarkiv og Tobias Mortensen, Leder af Lejre Bibliotek og Arkiv har begge været utroligt hjælpsomme med stort og småt og det var dem der afdækkede historien omkring Poppelhusets opførelse. Også tak til Niels Christian Nielsen, Fanø for kortmaterialet.

Yderligere oplysninger kan findes i Bramsnæs Lokalhistoriske Forenings publikation: Sæby-Gershøj husmænd på Sæby Mark 2023.

Andre artikler fra denne uge