Verdenspremiere på video til støttesang

Verdenspremiere på video til støttesang
Mandag 12. august lanceres musikvideoen til støttesangen for færgen Columbus. Foto: Kenneth Jensen

KULHUSE: Det er med allerstørste fornøjelse, at styregruppen ”Bevar overfarten Kulhuse-Sølager” kan invitere dig til verdenspremieren på musikvideoen med Mads Westfalls sang ”Bevar overfarten”, der er skrevet som støttesang til den lokale færgeoverfart.

Præsentationen af sangen finder sted mandag 12. august kl. 19.30 i Hundested Kino. Inden da vil der være mulighed for at nyde lidt at drikke og en sandwich i biografens foyer fra kl. 19.00.

Af hensyn til planlægningen og det begrænsede antal pladser i Hundested Kino bedes om tilmelding allersenest tirsdag 6. august.

/TS

Støt overfarten
Mandag 12. august 2024 kl. 19.00 – ??

Kl. 19.00 – 19.30: Velkomst-øl/vin/vand og sandwich i Hundested KINOs foyer

Kl. 19.30: Samling i biografsalen hvor Lasse Kjeldsen og Per Makwarth byder velkommen på vegne af Styregruppen for Bevar Overfarten Kulhuse-Sølager, og præsenterer gruppens medlemmer, samt alle der har medvirket til at realisere sangen og musikvideoen

Mads Westfall og Ketil Teisen præsenterer musikvideoen, der vises på det store lærred
Styregruppens og projektets initiativtager Kenneth Jensen, der er medlem af Frederikssund Byråd, giver en aktuel status på overfartens fremtidsmuligheder
Mads Westfall spiller og synger sangen – og alle, der har lyst, synger med
Afrunding i foyeren med forfriskninger, kaffe og kage, hvor der bliver mulighed for at tale med Styregruppens medlemmer, samt med sangens og musikvideoens forfatter og komponist, samt med de medvirkende sangere og videoens producer

Andre artikler fra denne uge

LA må tage ansvar nu


Læserbrev Af borgmester Tina Tving Stauning, Frederikssund Kommune. Byrådsmedlem Michael Tøgersen (LA) kritiserer i et læserindlæg, at administrationen ikke har

Læs mere »