Venslev tror på det

Venslev tror på det
Ambitionerne fejler ikke noget i Venslev, hvor de drømmer om et kulturhus og købmandsmuseum.

Af journalist Tomas Skov

VENSLEV: Det blev den lokale montør Claus Jespersen, der blev sponsor på opsætning af det mest optimistiske skilt i Venslev.

’Rammerne er her – Kornlageret, Venslev kulturhus & købmandsmuseum. Kun 5 millioner mangler’, forkynder skiltet.

– Det at være i finalen til Årets Landsby 2024 øger både aktivitet og optimisme i Venslev, konstaterer en glad købmand, Bjarne Nielsen.

Udover egenkapitalen i en velgørende fond har projektet opnået både kommunal støtte samt midler fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen. Der mangler dog fortsat fem millioner kroner til at realisere kulturinstitutionen i Venslev i det 500 kvadratmeter store lagerlokale bag den lokale købmandsforretning, Høkeren.

Andre artikler fra denne uge