Af Jeanette Anthon .Götze . Askevej 62, 3630. Jægerspris
JÆGERSPRIS: Efter Første Verdenskrig kom der mange sigøjnere til Kulhuse og Sandbakken. Sandbakken var et område før Skovens Kirke. Sigøjnere kom med heste og vogne .Der var bedre muligheder ude på landet for at spænde hestene fra og græsse frem for i byen, hvor sigøjnere var ugleset.
Folk på landet var selvforsynende, de havde kartofler, grøntsager, høns, duer og meget mere. Jeg ved de saltet sild ned, det var en tid uden køleskab. Men de overlevede.
Min mor Sigrid blev født 16. februar 1915. på Skåningene gårdene, som lå ved Isefjorden. I dag er det militært område, alle gårde er opkøbt af militæret. Min morfar Frederik Knudsen dør den 5. december 1918 af den Spanske Syge. Min mormor Anna Knudsen bliver alene med fem børn, Agnes, Knud, .Gudrun, Sigrid og Valborg.
Min mormor sælger gården og køber hus på Kulhusevejen 60, hvor hun bliver boende til hun dør 12. marts 1950. Dengang blev området derude kaldt Sandbakken.
En dag kom der sigøjnere til Sandbakken med deres heste og vogne.Pludselig kom alle børnene hjem til min mormor. ’Sigøjnerne har taget Sigrid’, råbte de. Min mor var ca. 4-5 år, de havde taget hende fordi hun var en sød lille pige. Sigøjnerne vil i første omgang ikke udlevere min mor, de havde gemt hende i vognen, men så blev min mormor tosset og truede med landbetjenten. Så kom de på andre tanker, og de måtte udlevere min mor.
Sigøjnere stjal børn og folks ting og sager dengang. De var uønskede, fordi de stjal. Det var almindeligt dengang for 100 år siden, at der kom sigøjnere med deres heste og vogne. De var gode til at synge og spille, og de tjente også lidt ved at slibe knive og sakse. De tjente også lidt ved at spå.
Det var fattige tider, så folk var bange for at blive bestjålet. Det er uhyggeligt at tænke på, for hvis ikke min mor var kommet tilbage til min mormor, ville mit liv .været helt anderledes.