For mange strandkrabber er et problem, når de spiser fiskenes unger og de andre bunddyrs mad. Vær med til at bringe havet i bedre balance ved at fange og spise strandkrabber i din sommerferie.
HORNSHERRED: Ødelagte levesteder, iltsvind og fiskebestande i tilbagegang. Havet omkring Danmark er smukt på overfladen, men naturen under havet lider og har i den grad brug for vores hjælp til at rejse sig fra den krise, havnaturen befinder sig i.
Politikerne og de erhverv, der påvirker havmiljøet eller udnytter ressourcerne i havet, har størst ansvar og muligheder for at ændre på problemerne. Men du kan heldigvis også gøre noget – og samtidig få en god sommerdag ved havet ud af det.
Et hav i ubalance
Strandkrabber er en naturlig del af den danske havnatur. Men de seneste år lyder det fra både fiskere og biologer, at antallet af strandkrabber er blevet alt for stort. Aimi Hamberg, der er havbiolog i Danmarks Naturfredningsforening, ser det som et klart symptom på, at noget er galt i vores farvande.
– De mange strandkrabber er et symptom på en stor ubalance i det danske hav, fordi der er langt færre rovfisk som torsk i vores hav. De sætter stor pris på små lækre strandkrabber, som torskene kan have maven helt fuld af.
Fjæsing vinder frem
Torsken mangler i øvrigt også til at spise yngel fra bl.a. fjæsingen, der de seneste år er mangedoblet i antal langs vores strande, især langs Kattegat. Sammen med det varmere vand betyder det, at langt flere badende bliver stukket af fjæsingen, der også kaldes havets hugorm.
– Når torsken er væk eksploderer antallet af strandkrabber, og det skaber en ond cirkel i havet, fortæller Aimi Hamberg.
De mange strandkrabber spiser nemlig den føde, som andre bunddyr og fisk skulle leve af. Krabben spiser også fiskenes yngel og fortrænger andre arter fra de gode levesteder. Samtidig kan strandkrabberne ødelægge ålegræsmarkerne langs kysten, når de graver rødderne op i jagten på føde.
Krabberne spiser også de algespisende små snegle og krebsdyr, som hjælper med at holde ålegræsset sundt og frit for skyggende alger, der sætter sig på ålegræssets blade.
Ålegræsset er et meget vigtigt levested for fisk og bunddyr og med til at højne biodiversiteten. Store arealer med ålegræs har også betydning for vandmiljøet og klimaet, da det som andre planter optager og binder både kvælstof og CO2.
Spis problemet
Fanger du mange strandkrabber, kan du lave en krabbebisque, der er mindst ligeså lækker at spise som andre skaldyrsbisque eller supper. Køb lidt fisk ved fiskehandleren og tilføj til suppen.
Selvom du måske ikke gør det store indhug i den milliardstore krabbebestand i Danmark, så kan du på mikrolokalt niveau fjerne nogle af strandkrabberne og give mere plads til andre arter her. Spis dog ikke krabber fra lystbåds-eller industrihavne, da krabberne lever i kemikaliefyldt vand.
Sådan gør du
Strandkrabber kan fanges med en simpel hjemmebygget krabbefanger fra en havnekaj, en badebro eller mole. Den lokkes frem med et stykke pølse eller lignende, der er sat fast på en klemme i en snor og holdt nede af en lidt tungere ting, som en møtrik eller en sten med hul i.
Hvis I er ved stranden, så kan krabberne fanges på helt lavt vand med dykkerbriller på. Så er det bare at stikke hovedet ned under vandet, holde vejret og søge mellem tang og sten. Tag eventuelt en havehandske på, så krabben ikke napper for meget i dine fingre – og hold et godt øje med dykkende børn.
Så er det madtid
Jo flere krabber I fanger, jo mere eller kraftigere krabbebisque kan du lave. Krabberne skal halveres med en køkkenkniv eller skjoldet knuses med en hammer, inden de kommer i gryden, så krabben dør med det samme, og så kraften fra krabbekødet kan give smag til suppen.
Som andre skaldyr bliver strandkrabberne røde, når de tilberedes. Man kan spise kødet fra strandkrabberne, men det bliver noget værre pillearbejde, og oftest sir man krabbeskjolderne fra og spiser den lækre suppe.
/TS
Krabbesuppe
5-10 krabber
Grøntsager f.eks. porrer, løg, gulerødder, kartofler, hvidløg. Olie, grøntsagsbouillon (terning) fløde, vand, salt, peber og paprika
Kog vand i en gryde
Halver krabberne med en køkkenkniv, så de dør med det samme, og kom dem i gryden
Lad krabberne ligge i vandet i et stykke tid, inden I tager dem op
Kasser vandet, som krabberne er blevet kogt i
Læg krabberne på et spækbræt
Slå krabberne i stykker med hammeren
Kom krabbestykkerne i en gryde med en lille smule vand
Lad vandet simre i ca. 15 minutter
Si krabbestykkerne fra vandet. Brug en si, eller et viskestykke. Vandet skal I gemme, det er jeres krabbefond
Skær grøntsagerne i stykker og kom dem i en anden gryde
Svits grøntsagerne i lidt olie
Tilsæt krabbefonden sammen med fløde, krydderier og grøntsagsbouillon
Tilsæt ekstra vand alt efter, hvor meget suppe I skal bruge, og hvor tynd I vil have den
