Gratis lokale til iværksættere i september

Gratis lokale til iværksættere i september
Lokalet, der er tilgængeligt i september, er nabo til Spar Nord Bank i Frederikssund i Jernbanegade 2.

FREDERIKSSUND: – Det går så godt i vores lille nye Spar Nord Bank i Frederikssund, at vi ikke kan være flere medarbejdere fysisk, og det er vi utrolig taknemmelige for, siger direktør Michael Bomholt Tøgersen.

Filialen har derfor fremtidssikret afdelingen ved at leje nabobutikken, som blev ledig for et par måneder siden, så filialen kan udvide, når det bliver relevant.

– Da vi ikke skal bruge nabobutikken de første måneder, har vi kun lige ”shinet” den op med gulvtæpper med mere., og derfor vil vi gerne tilbyde den til en iværksætter i september, Så er man, eller drømmer man om at blive iværksætter og kunne tænke sig at teste det af udenfor hjemmet, så vil vi gerne stille et lokale til rådighed kvit og frit i september måned i bankens åbningstid, alle hverdage kl. 10-16, fortsætter direktøren.

Fleksible muligheder
Lokalet ligger ved siden af Spar Nord i Jernbanegade 2 med egen ind- og bagudgang samt eget toilet.

– Hvis der ikke er interesserede til dette, kan man alternativt låne butikken til et formål i en dageller uge i samme periode i hverdage i september fra kl. 10-16, siger Michael Bomholt Tøgersen.

Eksisterende kunder kommer først i køen, men det er ikke et krav, at man er kunde. Man skal sende en mail til mbto@sparnord.dk med et par ord om sig selv, sin virksomhed(sidé) og kontaktdata senest 1. august, og så vil banken vende tilbage inden medio august.

Betingelsen er, at man skal være startet for under et år siden, og funktionen skal være skånsom for lokalet, så det ikke skal males, restaureres eller lignende bagefter.

/TS

Andre artikler fra denne uge