Kom til halfest

Kom til halfest
Aftenen sluttes af i festligt lag med Bloody Merry Jam, der spiller musik fra de seneste 60 år.

Skuldelev hallen fejrer 20-år med en ordentlig jubilæumsfest i september.

SKULDELEV: Multikulturforeningen og Skuldelev Bylaug er gået sammen om at skabe en festlig fejring for at markere hallens jubilæum. Jubilæumsfesten afholdes lørdag 28. september 2024 kl. 18.00-01.00 med lækker mad og god musik.

Mad fra kroen
For entrébilletten vil man få serveret en 3-retters menu fra Gerlev Kro og livemusik hele aftenen. Man kan endvidere forud for arrangementet tilkøbe drikkebilletter, så ventetiden i baren minimeres. Det vil også være muligt at købe billetterne på selve aftenen.

Dans til livemusik
Middagen bliver indtaget med musikalsk underholdning af Orøgruppen Night Train, der vil spille Pop, rock, swing og Blues. Efter middagen spilles der op til dans, først med Frederikssundgruppen Gas & Vand. De spiller musik, som hylder dansk musik igennem tiderne og alle numre leveres i egne fortolkninger og med stor respekt for originalerne.

Aftenen sluttes af i festligt lag med Bloody Merry Jam, der spiller musik fra de seneste 60 år. De spiller numre, som alle kender og som sætter gang i dansegulvet. Bloody Merry Jam’s drive er kærlighed til musikken og glæden ved at være med til at skabe den vildeste fest.

Kom og vær med
Billetterne er sat til salg på Universe, men sælges også ved udvalgte arrangementer lokalt i byen hen over sommeren samt ved personlig henvendelse, hvor der er mulighed for at betale kontant. Personlig henvendelse skal ske til Anni Kirkedal, Mosevej 2A, Skuldelev, tlf.nr. 22 76 85 11. Anni vil også kunne kontaktes, hvis man ønsker at sidde sammen i en gruppe.

Andre artikler fra denne uge

Passion og jalousi


SKIBBY: Søndag eftermiddag 27. oktober er der igen opera i Skibby Kino, nemlig Giacomo Puccinis ”Tosca” i tre akter fra

Læs mere »