Jeg er lige flyttet hjemmefra, og har svært ved at tage selvstændige beslutninger, for jeg har været vant til i så mange år, lige at spørge om jeg skal gøre det her? eller er det okay med det her? Det er svært, for jeg er ikke sikker på om jeg gør det rigtige, eller hvad folk syntes om det jeg gør. Det er noget jeg tænker rigtig meget på.
Jeg laver også mange aftaler, for jeg er utryg ved ikke at lave noget. Det underlige er, at jeg også her føler mig utryg, det er som om jeg ikke lægger så meget mærke til de oplevelser jeg er i, for jeg er allerede i gang med at planlægge nye ud i fremtiden. Har du nogle gode råd til at jeg kan lykkes lidt bedre med det hele?
Kære du, tak for dine spørgsmål, som jeg tænker at du deler med rigtig mange unge. Og det er helt naturligt at føle sig lidt utryg, eller som jeg hellere vil italesætte det, som at føle det er lidt spændende (og hvis du ikke resonerer med det, bruger du selvfølgelig bare utryg). For som du skriver, så er det noget du ikke har gjort ret meget af. Så her er noget du skal lære, og den eneste måde at lære det på, det er kaste dig ud i det/at gøre det, så du får nogle erfaringer. Nogle gange vil du komme til at tage nogle `forkerte´ beslutninger, og så lærer du af det. Vi kan lade os inspirere af hvad andre gør, men vi bliver nødt til at drage vores egne erfaringer. Så vær venlig overfor dig selv. Vid, at når vi gør noget, så kan vi komme til at fejle, det hører med, det er en del af livet – Du behøver ikke at have alle svarene eller at være perfekt – tillad dig selv at lære undervejs og vær tålmodig og venlig overfor dig selv. Vi lever i en tid hvor vi dømmer os selv og hinanden kæmpe meget. Det er ikke gavnligt for nogen eller for noget, syntes jeg.
Jeg har i tidligere brevkasse-svar nævnt vores livs-sætning. Den sætning som mange af os skaber om os selv når vi er helt små, og hvis vi ikke bliver hjulpet til at opløse den, så kan den (for)følge os hele livet. Og det er ikke en sætning der støtter os eller hjælper os, hvis vi tager den for pålydende. Det er en sætning der får os til at tvivle på vores eget værd, og vores hukommelse/vores ego ”spiller” den for os, hver gang vi er i en ny situation, eller hvor vi af andre årsager føler os lidt usikre.
Prøv at mærke efter om du resonerer med noget af dette. Det kan være det er det der gør at du ikke kan slappe af og nyde det at være alene, og at du føler du bliver nødt til at fylde kalenderen op. For hvis du ikke er optaget af noget, er det typisk her at livs-sætningen kommer i spil. Det at vide om dette, kan meget vel være nok til at du ikke behøver at ”gå med” følelsen/ ikke behøver at tro på den. Måske du så småt kan begynde at genkende den nedslående følelse der kommer af at tro på sætningen, og så bliver det nemmere og nemmere ikke at identificere dig med den. Du kan i stedet bruge den til at blive opmærksom på, at nu er du ved at gå ned af en negative tanke-gang, og at du ikke behøver at gøre det. At du ved at være til stede i dette nu, være med det der er, undgår at blande mindre gode oplevelser fra din fortid ind i dette nu, og heller ikke skabe foruroligende historier om din fremtid, igen baseret på oplevelser, der ikke er her mere.
Og husk, at du ikke er alene i dine følelser og oplevelser. Vi træder alle ud og ind i vores egne forunderlige overbevisninger, som kan få os meget langt væk fra det der i virkeligheden er. Søg støtte fra venner, familie eller en professionel, hvis du har brug for det, og husk, at det er okay at bede om hjælp, at det i virkeligheden er et sundt tegn, der viser hvor modig du er.
Jeg ønsker dig alt det bedste, og at du finder roen inderst inde i dig, for den er lige der, inderst inde – hele tiden.
Kh fra
Lise
