JÆGERSPRIS: 508 voksne og 165 børn løb med i den 28..udgave af Grevinde Dannerløbet i Jægerspris søndag 7. april.
Novo Nordisk og Novo Zymes deltog også i år med flere løbere, og de lokale virksomheder som bl.a. Co-Ro i Frederikssund og Koatek i Jægerspris var også repræsenteret. Desuden havde søsterklubben Fjordløberne i Frederikssund mange løbere med i feltet.
Vejret startede ikke for godt, da det fra morgenstunden begyndte at regne,men da Thomas Larsen fra Jægerspris Netværk skød dagens halvmaraton i gang kl. 11.00, holdt regnen op og som dagen skred frem blev det et dejligt forårsvejr, hvor rigtig mange tilskuere lagde vejen forbi Rejsestalden.
Kong Frederik d. 7. Stiftelse, der ejer skoven, havde klargjort stierne op til løbet, så de var gode at løbe på. Generelt var stierne dog lidt våde og bløde, og der blev derfor ikke sat nye rekorder denne søndag.
110 frivillige hjalp med at afvikle løbet, der for sidste gang styres af løbsleder Jens Erik Ellegaard med hjælp fra det nye team. Jens Erik Ellegaard som har været løbsleder de sidste 17 år, har valgt at trække sig fra posten og overlader den til et ledelsesteam bestående af en teamleder og to praktiske koordinatorer.
Dagens hurtigste
Vinderne på dagen blev:
Halvmaraton mænd 0-44 år:
Victor Heinecke 1:20:17
45-99 år: Poul Thomsen 1:20:34
Halvmaraton kvinder 0-44:
Christina Catharina Dan-Pedersen 1:42:00
45-99 år: Nina W. Madsen 1:37:11
10 km mænd 0-44 år:
Sitotaw Theo Sænger 37:23
45-99 år: Morten Christiansen 40:15
10 km kvinder 0-44 år:
Karina Sørensen 40:08
45-99 år: Solvej Moesgaard 55:01 5,6 km mænd 0-44 år:
5,6 mænd 0-44 år:
Mads Strack Hansen 20:43
45-99 år Philip Mørch 22:02
5,6 km kvinder 0-44 år:
Anne -Julie Nielsen 26:19
45-99 år: Britt Elholm Jakobsen 28:40
Alle løbere der blev nr. 1, 2 og 3 fik flotte gaver der bl.a. var sponsoret af Hjerteforeningen, Lokalbolig, Nykredit, Jyske Bank, Café Kignæs, Kong Frederik d. 7. Stiftelse samt Færgelundens Motel og Restaurant. Endvidere var der mange lodtrækningspræmier til løberne, som var sponsoreret af mange af de lokale forretninger i byen. Næste års Grevinde Dannerløb afvikles 6. april 2025.