Af journalist Tomas Skov
JÆGERSPRIS: Jægerspris Gymnastik Forening afholdt gymnastikopvisning i Møllegårdshallen lørdag 6. april, hvor gymnasterne ifølge formand Lene Lyberg oplevede en massiv opbakning fra publikum.
– Det var en fantastisk opvisning af foreningens hold lige fra Voksen-Barn til seniorer, fortæller hun.
Ikke mindst gæsteholdet Rigtige Mænd fra Vallekilde-Hørve vakte opsigt og begejstring i deres små, røde tangatrusser og bare overkroppe.