Klimaforandringerne har ændret årets gang i haven.
Af journalist Conny Probst
Det spirer frem med grønt i haver landet over, og det får det til at krible i fingrene på de fleste havemennesker for at tage hul på både havearbejdet.
Traditionelt er marts store plantemåned, hvor mange sætter ny hæk, planter buske eller træer og tilføjer nyt til staudebedene.
Men med de ekstreme nedbørsmængder, som 2024 allerede har budt på, er det en god idé at tjekke havens tilstand en ekstra gang, før man går i gang.
Sådan lyder det fra Haveselskabet, der er en non-profit forening for haveejere med medlemmer over hele landet, og som gennem mere end 150 år har arbejdet for at udbrede ny viden om haven til danske haveejere.
Er jorden stadig meget våd, kan det nemlig gøre mere skade end gavn at begynde at grave i jorden, påpeger Marlene Nielsen, haverådgiver i Haveselskabet.
– Tag et spadestik i jorden for at tjekke tilstanden. Er den meget våd og mudret i bunden af spadestikket, er det en god idé at vente med de store planteprojekter. Den våde jord bliver hurtigt til et ælte, som de nye planter ikke kan trives i.
Mere robuste haver
I 2023 og de første måneder af 2024 har vejret vist sig fra sine mest ekstreme sider. Det skal vi forberede os på mere af i fremtiden – både mere tørke og flere heftige nedbørsperioder.
Derfor anbefaler Haveselskabet, at man gør haven mere robust.
Når der tages hul på en ny havesæson, er det derfor en god ide at have et forandret klima med i overvejelserne.
1) Klip roserne – når forsytiaen blomstrer
Mange haveejere kender den gamle tommelfingerregel om at klippe havens roser til dronning Margrethes fødselsdag midt i april.
Men den rettesnor duer ikke længere.
Klimaforandringerne og et varmere vejr betyder, at foråret starter tidligere, og roserne derfor modnes tidligere – typisk sidst i marts.
Den bedste rettesnor er: Klip roserne, når forsytiaen blomstrer.
2) Læg kompost i køkkenhaven
Læg et lag kompost i køkkenhaven. Det giver køkkenhaven næring og regnormene tid til at arbejde lidt, inden man går i gang med at så og prikle.
Læg gerne et lag på fem centimeter. Man kan enten kultivere det med det samme, eller fordele det ud oven på jorden og vente med at kultivere det, til man skal så i køkkenhaven.
3) Ny jord til surbundsplanterne
Mange haveejere er vant til at give surbundsplanterne spagnum for at holde pH-værdien lav.
Men det er et oplagt sted at spare på ressourcerne, for pH-værdien kan sagtens holdes nede ved at tilføre nogle af naturens egne materialer.
Hvis man stadig har sit juletræ, eller hvis man har grene fra fyr, lærk eller gran, så klip eller kør grenene gennem en kompostkværn.
Bøgeblade og egeblade er også en god naturlig ressource til surbundsbedet.
4) Klip ned og gør plads i haven
Klip staudetoppe ned, ryd op i havens bede og skrab visne blade væk, så løg- og forårsplanter kan komme frem.
Prydgræsser skyder nedefra, og bør derfor klippes fra bunden.
5) Så tomater
Vil man plante tomater ud i drivhuset til maj, er det tid til at så planterne nu.
Sæt dem til forkultivering i et lyst vindue. Tomatplanter spirer ved stuetemperatur, men hvis de får det for varmt eller får for lidt lys, begynder de at ”løbe lidt” og strække sig efter lyset og blive ranglede.
Sker det, er det en god idé at sætte dem lidt køligere, men stadig i lys. Temperaturen må dog ikke komme under 14 grader.
6) Opvarm jorden i køkkenhaven
Vil man lægge tidlige kartofler, kan manmed fordel opvarme jorden i køkkenhaven fra midt i marts.
Det gør man ved at lægge plastik eller fiberdug ud over jorden. Så opvarmes jorden under plastikken, og efter cirka 14 dage kan du sætte kartoflerne.
Der er forskellige holdninger til, om det er bedst at bruge plastik eller fiberdug.
Effekten er den samme, men vil man bruge samme materiale til at dække over med bagefter, skal man vælge klar eller hvid plast eller en fiberdug, lyder rådet fra Haveselskabet.
