To menighedsråd bliver til et

To menighedsråd bliver til et

KIRKE HYLLINGE: Menighedsrådene i Kirke Hyllinge og Lyndby har besluttet at ville lægge sig sammen til ét menighedsråd – Kirke Hyllinge-Lyndby sognes menighedsråd.

Det indebærer, at der til det kommende menighedsrådsvalg i september dette år kun skal vælges ét råd med medlemmer fra begge sogne.

Man har i fællesskab besluttet, at rådet skal bestå af 10 medlemmer med fem fra hvert af sognene.

En beslutning om sammenlægning kan dog kun føres ud i livet efter godkendelse af folkekirkemedlemmerne i de to sogne.

Derfor skal der holdes et møde, hvor der orienteres om begrundelsen for sammenlægningen og, at der sognevis skal stemmes om sammenlægningen.

Det kommer til at foregå i præstegården, Bygaden 33, onsdag, den 13. marts klokken 19.

Andre artikler fra denne uge

Daimi Under Åben Himmel


Oplev Daimi og hendes seks mands Louisiana jazzband til den grønne kirkefestival Under Åben Himmel. SÆBY/GERSHØJ: Festivalen Under Åben Himmel

Læs mere »