SKIBBY: Hvis man interesserer sig for Isefjordens havørreder, enten som lystfisker, naturforvalter eller som naturinteresseret i almindelighed – så er det med at sætte kryds i kalenderen den 20. marts.
Her inviterer Fishing Zealand og Frederikssund Kommune i samarbejde med Skibby Idrætsklub til en aften, hvor deltagerne kommer til at fordybe sig i havørrederne og tage temperaturen på fiskeriet.
Aftenen vil byde på den seneste viden om havørredbestandene, hvordan det ser ud for fremtiden, og hvad der kan gøres for yderligere at hjælpe bestandene med tiltag såsom vandløbsrestaureringer og lign.
Temaaftenen afvikles den 20. marts klokken 18.45 – 22.15 i gymnastiksalen på Skibby Fritidscenter, Nyvej 7B.
Man kan læse mere om aftenens program på Fishing Zealands hjemmeside.
Arrangementet er gratis, dog kræver det tilmelding på mail til tange@fishingzealand.dk.
Der er plads til 60 personer.
Der sælges kaffe, kage, øl og vand i løbet af aftenen af Skibby Idrætsklub.