HORNSHERRED: Skibby Aktive for Fjordlandet har inviteret erhvervslivet i Horns Herred – Skibby Jægerspris og Lejre til tema-aften i Sognegården i Skibby den 29. februar.
Det er Skibby Aktives erhvervsudvalg, der har taget initiativ til at arrangere denne tema-aften.
– Erhvervsvirksomheder, der er medlem af Skibby Aktive for Fjordlandet er inviteret. Invitationen er også sendt til erhvervsvirksomheder i Jægerspris og Lejre, fortæller Søren Find Andersen.
– Vi har erfaring for, at vore tema-aftener appellerer til nyttig netværking blandt erhvervsvirksomhederne i hele Horns Herred
Erhvervsudvalget har planlagt en lærerig og underholdende aften, hvor der skal spises god mad, netværkes og lyttes til to oplæg/foredrag.
Man kan opleve Torben Zimmermann partner hos Inkasso Mægleren med oplægget ”Hvordan man få pengene i hus” samt foredragsholder og ledelsesekspert Niels Villemoes, der kommer med sit underholdende foredrag om ledelse kaldet ”Bøvl”.
Billetsalget slutter den 22. februar klokken 12.00