Læserbrev
Af Ole Peltola
Muslingevej 7, Jægerspris
Før årtusindeskiftet var børnene Danmarks vigtigste råstof. Det er de stadig – forsikrer regeringen – men gør vi nok for at fremme børnenes muligheder?
Når man sammenholder børn og unges mistrivsel med Frederikssund Kommunes mere end mangelfulde “beredskab”, så løber det mig koldt ned ad ryggen, for her tabes uhyggeligt mange muligheder.
Både for det enkelte barn og for samfundet.
Og med tanke på, hvordan udgifterne til det specialiserede område drøner lodret op, så må det også løbe koldt ned ad ryggen på byrådet.
Mange forældre er selvfølgelig dybt bekymrede, når deres børn udviser tydelige tegn på mistrivsel, og det er fuldt forståeligt, at mange af disse forældre presser på for at få deres børn udredt for eventuelle diagnoser.
Men blot for at konstatere, at kommunen ikke råder over tilstrækkeligt mange eksperter, så sagerne trækker ud og vokser sig mere komplekse.
Med en mulig svær diagnose hos et barn kan det virkelig trække tænder ud i en familie, så det er også fuldt forståeligt, hvis en familie i afmagt henvender sig i Familieafdelingen for at få hjælp, når PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) ikke kan forestå en udredning.
Det er på den baggrund, at kommunens meget specielle sociale sikkerhedsnet formodentligt er blevet til;
Pga manglende PPR psykologer henvender borgere sig i stedet til Familieafdelingen, men den afdeling kan heller ikke forestå de nødvendige psykologiske udredninger, så de forsøger at løse sagerne ud fra deres muligheder.
Derfor har forældre måbende konstateret, at det pludselig ikke længere er deres barns mulige diagnoser, som er i fokus, men i stedet forældrenes forældrekompetencer i forhold til at kunne tackle eget barns vanskeligheder.
Og herfra kan det gå rivende galt, og det gør det også i for mange sager, hvor man desværre ser den helt ultimative løsning; En tvangsfjernelse af et barn i stedet for at tilbyde hjælp til familien.
Men værre endnu.
Tvangsfjernelsen effektueres uden oplysninger til den modtagne plejefamilie/kommune om en eventuel diagnose, så “nissen” flytter med.
Wupti. Problemet er eksporteret til en anden kommune, og barnet er ikke længere et problem for Frederikssund Kommune ud over en mindre udgift.
Offentlige statistikker konkluderer i øvrigt, at det oftest er forældre fra lavere sociale statuslag, som får fjernet deres barn/børn på den måde.
Det er bare en detalje mere, men sikken et sikkerhedsnet. Jeg får kvalme.
Er det en sag for det nye ad-hoc udvalg?
