I en plakatudstilling, der vises både i Egedal Kommune og i Frederikssund Kommune fortælle om nogle af de danskfødte jøder og jødiske flygtninge, som boede i området under 2. verdenskrig og om de valg, de måtte træffe for at redde livet.
JÆGERSPRIS: Renate Yael Fleischmann fra Prag og Hans Werner Braun fra Nürnberg var begge kommet til Danmark for at arbejde i landbruget.
Som unge landvæsenselever skulle de samle erfaring, så de kunne bosætte sig i Palæstina.
De strandede begge i Danmark ved udbruddet af 2. verdenskrig og mødte så hinanden.
Den 19. september 1941 blev de viet i Mosaisk Trossamfund i København, og den 13. maj 1943 blev deres datter, Ruth, født på Frederikssund Sygehus.
I november 1942 flyttede Werner og Yael til Ølstykkeegnen for at arbejde hos Niels Per Olsen på Skatskærgård i Svestrup.
På flugt på cykel
Werner arbejdede i marken ved Skatskærgård, da han omkring 1. oktober fik beskeden om, at de danske jøder skulle arresteres og deporteres.
Yael og Werner flygtede på cykel. Først til Frederikssund, hvor de fik ophold hos dyrlæge W. W. Petersen på Færgevej, og efter et par dage flygtede de videre til Jægerspris, hvor de fik ophold hos forstander Signe Prytz på Kong Frederik den Syvendes Stiftelse.
Her efterlod de, efter endnu et par dage i skjul, deres datter på stiftelsens spædbørnehjem, mens de selv kom videre til Skovens Skole, hvor lærer Frode Thorngreen og hans kone Thora gav dem husly og forsøgte at skaffe dem over til Sverige.
Den sidste del af flugten foregik med toget fra Frederikssund til København. Her fik de logi flere steder. Blandt andet hos Signe Prytz’ mor Marie, indtil der blev mulighed for sejlads over Øresund.
En stor glæde
Werner Braun berettede i 1993 om flugten til Sverige i tidsskriftet ”Ordet og Israel”. Om togturen fra Frederikssund til København fortalte han:
”- Næste dag om morgenen steg vi på toget til København. Der var fuldt af tyske soldater, og min kone græd over vores lille datter, som vi måtte efterlade i Jægerspris.
– Pludselig dukkede fru Petersen op, kort før toget satte i gang, og med tårer i øjnene, sagde hun:
– ”Kære børn, jeg har en overraskelse til jer. Kom hen til vinduet!” Og så gik hun ud på perronen igen.
– Vi åbnede vinduet, og der stod fru Petersen og rakte vores lille datter ind ad vinduet til os. Vi var målløse, hvilket nok var godt det samme, for toget var jo fuldt af tyske soldater”.
I 1946 rejste emigrerede familien, der blev forøget med en søn i 1944, fra Norrköping i Sverige til Palæstina, hvor Werner fik en karriere som pressefotograf og vandt flere priser. Yael fik en karriere som kunstner. Både
Signe Prytz og Frode og Thora Thorngreen havde kontakt med Yael og Werner efter krigen.
