Dette efterår inviterer Frederikssund Bibliotekerne alle børn, der fylder eller er fyldt to år i løbet af det forgangne år og deres familier til åbent hus på bibliotekerne i Frederikssund, Skibby, Jægerspris og Slangerup.
FREDERIKSSUND KOMMUNE: Her kan de møde den lokale børnebibliotekar, blive oprettet som lånere og få et lånerkort og en flot bog med hjem som gave.
Biblioteket byder i den forbindelse på saftevand og chokoladekiks.
Arrangementerne er uden tilmelding, oplyser Frederikssund Bibliotekerne i en pressemeddelelse.
Man møder bare op til de festlige svævende balloner og bibliotekarens venlige smil.
Små børn på besøg
Hvis børn kender biblioteket og forbinder det med noget positivt, vil det øge deres lyst til at læse.
Børns læselyst er væsentlig, fordi den har betydning for udvikling af læseevnen og dermed på sigt evnen til at uddanne sig.
Også højtlæsning for børn stimulerer børnenes sproglige udvikling, og booster lysten til selv at lære at læse.
Til de helt små har bibliotekerne bøger uden ord, som kan bruges som springbræt til at øve sprog og samtale og til at blive tryg ved bøger.
Det giver alt sammen børnene en hestesko til en bedre skolegang.
En undersøgelse fra Danmarks Biblioteksforening (Moos-Bjerre Analyse & Rådgivning 2011) viser, at biblioteksbrug som barn og ung væsentligt øger sandsynligheden for, at man senere gennemfører en uddannelse.
Datoer
Det første i en række af lokale arrangementer finder sted torsdag den 14. september på Slangerup Bibliotek klokken 15 til 17.30.
Jægerspris Bibliotek torsdag den 21. september klokken 15 til 17.30.
Frederikssund Bibliotek mandag den 25. september og torsdag den 12. oktober: klokken 15 til 17.30.
Skibby Bibliotek klokken 15 til 17.30.